Archive of ‘Uncategorized’ category

Juicekur og træning.

Jeg klarede to døgn uden nogen form for fast føde, og jeg må indrømmer at det for en livsnydende madentusiast som mig, nok ikke var den bedste ide´. Det var ikke så meget det med sulten der generede mig, det var hovedpinen og tvivlen der var værst. Tvivlen gik på, om det nu egentlig er så sundt som ´de´ siger, og hvorfor er der ingen information angående kalorie indtag tilknyttet denne juicekur. Jeg ved at jeg skal ligge på ca. 1100 kcal om dagen før der sker noget som helst på vægten, så jeg må indrømme at jeg var rimelig presset over ikke at vide hvad jeg gik og guffede i mig hele dagen. En ting jeg dog ikke betvivler, er kvaliteten på de dejlige økologiske friskpressede juicer, og så smagte de så englene sang, ja altså lige på nær hamp drikken, den kæmpede jeg lidt med, og må indrømme at der var optræk til lidt tørbrækning hver gang jeg tog tilløb til en slurk. UAKKK. Men de røg ned alt imens jeg, inden i mit hoved gentog ordene, du spiser nødder, du spiser nødder. Det virker, og man kan gøre det med alt der smager grimt. Promise.

Grunden til at jeg i først omgang hoppede på juicekuren var at jeg fik den i gave af en af mine facebook venner som læser bloggen. Hun havde vundet den, og syntes at den skulle jeg da have. Hvor sødt er det lige. Jeg blev simpelthen så glad og rørt. At jeg så ikke kunne fuldfører alle tre dage er en anden sag. Jeg gjorde mit bedste, og jeg er også overbevist om at der er kommet noget godt ud af det. En kold tyrker på raffineret sukker, er sikkert ikke så ringe endda.

Tænk at sølle to døgn uden mad er sådan en prøvelse. I skulle have set mig rockernyde en gang yellow curry, sammen med min søster dagen efter. Vi drak også et par glas god tør hvidvin, og jeg lyver ikke når jeg siger at jeg blev helt lykkelig indeni. Altså Ikke helt så lykkelig, som jeg tror jeg ville blive, hvis jeg spiste en kæmpe fastelavnsbolle med svesker, creme og flødeskum, men den må jeg have til gode til der er plads i mine nye jeans…….

OG DER KOMMER PLADS I DE NYE JEANS. Jeg er mega motiveret lige nu. Maden er minimeret, vægten falder, dansen kører helt perfekt, og jeg er blevet super glad for at gå i træningscentret sammen med min makker. Jeg er helt oppe at køre over at jeg ligefrem glæder mig til det bliver torsdag og søndag.  Og jeg som troede, at jeg aldrig ville komme til at elske at løfte vægte igen, men det gør jeg. Gammel kærlighed ruster ikke, som man siger. Det eneste der irriterer mig grænseløst er min makker, hun er ikke skabt som folk er flest. Jeg havde lavet et mega godt og udfordrende træningsprogram til os, troede jeg, men hun er åbenbart Hulkens kone……….

Det burde ikke komme bag på mig at hun er en maskine. Til dans mangler den selv samme atlet også en stopknap. Jeg har prøvet at flytte min pulsmåler over på hendes håndled midt i en vanvittig time, hvor min puls havde nået 172, og jeg var helt flad, og ikke overraskende faldt den på få sekunder drastisk til 125…….. Hun er´ et monster og jeg må bare leve med, at jeg konsekvent løfter 20 kg mindre, og løber halvt så stærkt som hun gør. Sidst da vi havde trænet og var på vej ud i omklædningen, mente hun at vi da godt lige kunne tage en lille tur på løbebåndet………det blev så et nej tak herfra…….. og i øvrigt er der ikke ti vilde heste der kan få mig til at træne cardio på nogen som helst maskine ever again. Den del klarer jeg til dans på pejsegården.

KYS og dejlig dag

M

 

Status er.

Det er snart ved at være pinligt ikke at være kommet i mål endnu. Og hvad er målet egentligt……

Status er:

Overordnet er jeg mega glad, super sund og fyldt med energi men desværre ikke tynd, endnu………… Det er sgu da lige til at tude over, at sund og tynd ikke automatisk hænger sammen. Så nu er mit fokus på kalorieindtag, og KUN kalorieindtag. Indtil videre er der røget 1,2 kg på en uge. Ja det var så sidste uge, se allerede der kan man se hvorfor jeg ikke er i mål. I denne uge er der nemlig ikke sket en skid.

Jeg vil ikke lyve og påstå, at ´det forstår jeg simpelthen ikke noget af´ for I lørdags var jeg sammen med nogle gode venner til en dejlig middag. Jeg havde taget bilen med, for tanken var at jeg ikke skulle drikke alkohol, eller i hvert tilfælde kun et lille bitte glas til maden. Jeg havde en træningsaftale med en veninde, som jeg havde glædet mig til søndag morgen, men inden jeg så mig om, stod jeg der med en smuk gin/Tonique med en mega isterning i i hånden. Derfra gik det kun ned af bakke med min hvide januar (alkoholfri) mdr., og min rygrad blev forvandlet til en kogt spaghetti. Først Klokken tre hoppede jeg i et taxa, og træningsaftalen blev udskiftet med monster tømmermænd, durum, netflix og sofa. Så for mig betyder en aften med for meget vin, ingen træning, kun en times dans, slatten krop, snottet og utidig hele ugen. WTF.

Det var en mega sjov aften, men det er da deprimerende at det skal tage mig en uge at komme ovenpå igen. Og det er ikke fordi jeg drikker mig i hegnet, aldrig, men jeg gad godt at jeg var typen der kunne gå ud eller have middagsgæster hver eneste lørdag, men det koster en møg uge, og det gider jeg simpelthen ikke. Og nej det er ikke kun alderen, jeg har altid været en alkohol kylling.

Men det er ikke kun ynk det hele. Jeg har nemlig også åbnet mit fitnesskort igen, og træner to gange om ugen, altså når jeg ikke har tømmermænd……. Jeg kan jeg godt mærke, at jeg lige skal i gang igen. Vægt træning giver mig absolut ikke den samme lykkefølelse, som jeg får når jeg fjumser rundt på det bonede dansegulv på Pejsegården, og det hjalp da heller ikke at vi fik voksen skældud af en stor stærk bodybuilderdame i Fitness Dk. Endda i mit ynglings center på Nygårdsvej. Der blev jeg sgu en lille smule paf, må jeg indrømme. Barbarkvinden hvæste ´Åhhhh så hold dog kæft´. Jeg ved ikke hvor meget vi larmede eller hvor højt vi grinte, men vi var altså kun to. Måske er reglerne i Fitness dk ændret så man ikke må have det sjovt, men det tror jeg nu ikke. Så vi går på med krum hals, dog i et andet center, hvor der i øvrigt er fælles spa område, den skulle vi lige sluge (som man siger), men jeg må sige, at det der træning vokser på os. Jeg er ved at kunne fornemme, hvorfor jeg praktisk talt har boet 20 år af mit liv i et træningscenter. Håber at jeg virkelig bliver bidt igen.

Dog gnaver jalousien en lille smule i maven når jeg kigger på de mange fitte piger. Ohhhh hvad skete der lige, det var jo mig. De der stramme kroppe der ikke er nødt til at have lag på lag træningstøj på, for at skjule at den inderste top som brysterne kæmper for at komme ud af, strammer alle de forkerte steder (læs rullepølse look). Jeg gad godt.

Også mentalt er der en kæmpe forskel på den følelsen man har i krop og sjæl, mest sjæl, når man svanser rundt helt i zen, med det lækreste træningstøj, iført de cooleste sneaks og vel vidende at bagdelen sidder lige hvor den skal, og på den følelse jeg pt. går rundt med hver gang jeg nærmer mig et fitness center. Der er jeg sådan lidt mere Mette grå mus der går i et med tapetet typen, og det er virkelig ikke fedt for sådan en som mig, der virkelig har behov for bekræftelse, også selvom det bare skulle være anerkendelse fra mig selv, hvis jeg flygtigt skulle fange mit eget spejlbillede og tænke, det er sgu godt nok det der. Det er nok det der er målet nu.

God weekend

Kys M

 

Slut med showgirls (for now)

 

Der var engang en ex danser der sagde til mig at hun kun ville råde mig til at begynde at danse igen, hvis jeg kunne abstraherer fra at jeg ikke ville blive ´sådan rigtig god igen´, og det kan faktisk godt være at der er der hunden er begravet. F… det er træls. Jeg havde jo meldt mig til et showgirls hold, med håbet om at jeg så ville kunne tage mig sammen, og blive helt tynd igen, og at jeg i samme nyk, kunne arbejde på min skrantende selvtillid. Og da det er ynglings Henrik, vores mega dygtige danselærer, der har holdet, overbeviste jeg mig selv om at nok skulle gå, vel vidende at jeg ikke ligefrem brændte for at opvise.

 

 

Showgirls holdet var allerede godt sammentømret, men jeg startede sammen med tre veninder, og kendte i forvejen en del af de skønne piger/damer på holdet, så det var nemt at gå til. Træningen var super god, hård og ikke mindst udfordrende. Så jeg var glad. Efter nogle ugers træning var det tid til første lille opvisning, og der var det at filmen knækkede. Jeg stod der i mine hotpants, netstrømper og nye flotte latin sko, og følte mig som et dådyr fanget i en lyskegle på en landevej, helt handlingslammet. Egentlig underligt for det ligner slet ikke mig at gå i panik, men jeg følte mig mega uforberedt, og for sådan en kontrolfreak som mig, var det tæt på katastrofe.

Ja ja slap af Mette Meyer tænker du nok, det gjorde jeg også selv, men dagen efter opvisningen var jeg ked af det, og mega flov over hvor dårlig jeg havde præsteret. Jeg havde simpelthen moralske tømmermænd. Det føltes lidt som dagen efter at man er kommet til at kysse med sin venindes kæreste på et brunt diskotek med lædermøbler i Silkeborg i 80érne, har jeg hørt.

Siden den dag har jeg haft store kvaler og mange tanker, fordi jeg jo er klar over at der kommer flere omvisninger. Så det korte af det lange er, at jeg har bestemt mig for at stoppe på holdet. Inderst inde kan jeg ikke lade være med at håbe på at jeg får modet til at starte igen, men det må tiden vise. Indtil videre vil jeg nyde at danse alle de timer jeg overhovedet kan, ude på verdens bedste Pejsegård. Timer hvor jeg bagefter ikke kan få smilet tørret af ansigtet, og har fornemmelsen af at jeg sgu er´ god nok.

Så tilbage til hunden i baghaven, jeg føler mig ikke helt god nok. Det skal der arbejdes på. Træning træning træning.

KYS M

 

Udfordring overstået. Uge 27 here I come.

Uhh det er lang tid siden jeg sidst har opdateret. Det skyldes bla. at jeg er blevet opereret i min højre hånd, og har ikke været til pænt brug siden. Det er en udfordring at rende rundt med en Anne og Lotte hånd, og det skaber en del problemer i de daglige gøremål. Det behøver jeg ikke komme nærmere ind på. Men min lejlighed ligner noget der er løgn, og jeg har haft virkelig mange dårlige hårdage. Kan jo ikke engang lave en simpel hestehale med en´ hånd.

Men lad mig starte med den egentlige grund til at jeg overhovedet blokker. Jeg skal være tynd! Eller I ved hvad jeg mener. Bare lækker, og så er det ikke så vigtigt hvad vægten står på. Jeg er godt klar over at det har taget laaannngggg tid, også længere end jeg er stolt af, og ind i mellem kan jeg godt gå i panik over at jeg ikke er kommet længere end jeg er. Jeg har ikke engang en god undskyldning eller et godt svar på hvorfor det går så trægt. Jeg fungerer åbenbart sådan, at når jeg er rigtig glad og har masser af energi, så går det strygende og jeg træffer alle de rigtige valg. Anderledes skidt ser de ud hvis jeg er stresset i hovedet, eller ikke er helt på toppen. Så træffer jeg dårlige valg, og lever slet ikke op til de dejlige mad billeder jeg lægger op på Instagram. Så bliver det bare til en oste- eller leverpostej mad, og ikke ret meget grønt.

Og så alligevel. Når jeg tænker grundigt efter, er jeg blevet virkelig dygtigtig, til at vælge ´det rigtige´ når jeg hver eneste dag bevæger mig ind til frokostbuffet fælden. Jeg spiser væsentligt mindre, og min tallerken er fyldt med glade farver, og de gange hvor jeg har haft lyst til junk, er det blevet ved tanken. Det lykkedes mig simpelthen at kører forbi alle take away restauranterne, selvom jeg i hovedet har givet mig selv lov til at sumpe med fedtet mad i sofaen. Det er helt tydelig at de nye vaner, lige så stille har sneget sig ind på mig. Mindre portioner, mere motion, mere grønt, mindre sofa, og så har jeg det ekstremt meget bedre end før. WIN WN SITUATION.

Summasummarum så er´ jeg blevet hende den sunde jeg drømte om at blive. Er helt sikker på at jeg er fin og grøn indeni. Så nu mangler der bare at jeg spiser 20% minder ved hvert måltid, for der er jeg stadig de 10 kg. der skal skrælles af. Jeg har tænkt mig at de første fem ryger før jul, og de sidste tager vi efter nytår. Mit endelige slutmål er uge 27 næste år. Der skal jeg på danseferie i Spanien, og VIL simpelthen føle mig godt tilpas i bikini. Altså, tænker ikke at jeg skal danse rundt i bikini, for det er der ikke nogen der kan være tjent med, men bare det at kunne spankulerer ned til poolen uden først at skulle svøbe mig ind som en rullepølse, i en eller anden tvivlsom sarong produceret af små børn i Kina, og købt i en virkelig rodet bod på stranden. I kende det nok. Man (jeg) har ikke tal på hvor mange utjekkede klædningsstykker jeg er kommet hjem med i årenes løb fra rejser diverse rejser jeg har været på. Det er som om, at jeg bliver en anden person når jeg er nede i varmen. En lille smule trailor trash er der altså inden i mig. Thank god, at jeg ikke er total impuls styret.

Nå men I skal også hører mit operations eventyr. Lad mig sige som det er, det med nåle er ikke en af mine spidskompetencer. Jeg er blevet bedre med årene, men har det med at besvime af skræk. Jeg havde pådraget mig en strikkeskade, og var nødt til at blive opereret. Ja, det er slut med ´Mettes futter`, eller i hvert tilfælde er produktionen sat på svagt blus. Det er nu ok, for jeg har heller ikke tid til at sidde i den berømte bløde sofa og strikke time efter time.

Jeg havde selvfølgelig ikke sovet natten før operationen. Spekulationer om alt ville gå som det skulle, eller om ortopædkirurgen ville have en off day og komme til at skære alle mine fingre af fyldte en del. Så jeg var virkelig nervøs da jeg mødte op på klinikken på Jægersborg alle´ tidligt tirsdag morgen. Jeg satte mig ind i venteværelset, måtte lige ud og tisse 800 gange, og så blev jeg kaldt ind. Den mega søde sygeplejerske kom og hentede mig, og førte mig ned på stuen. Jeg blev temmelig overrasket da jeg fandt ud af, at de ikke havde noget bedøvelses creme, som kunne total lamme min hud inden de skulle stikke. Jeg blev bare smidt op på briksen, eller jeg måtte have en skammel til at komme op fordi jeg har så korte ben, min arm blev spændt fast som i en skruetvinge, og den var stram kan jeg godt afsløre. Det lå jeg så i et jerngreb, alt imens min arm blev tømt for blod, i øvrigt den mærkeligste fornemmelse ever, lidt lige som Buster Oregon Mortensens trylle arm. Og så kom sprøjterne. To stik mellem hver finger, men jeg peb kun ganske lidt. Derefter skulle jeg ligge og vente et kvarter hvorefter kirurgen kom og nev mig med en tang for at se om jeg var bedøvet. Det var jeg, eller overfladisk føltes det som om jeg var…….Så skar han, og så skreg jeg. Nå du skal da vist have lidt mere bedøvelse sagde han jovialt, ja det tror jeg nok jeg skal. Jeg gik så ud fra at jeg ikke ville kunne mærke de ekstra stik. Der tog jeg fejl. Han stak fire gange i det tynde hud mellem fingrene og helt ned i hånden, men så var jeg også bedøvet helt op i armen. Operationen tog kun en halv time, alt imens jeg prøvede at koncentrere mig om alt andet en skalpellen og lægen for enden af min arm.

Jeg tænkte bla. på hvor dejligt det er at bo i et land hvor man kan blive opereret uden at bliver bonet en million. Og så brugte jeg rigtig meget tid på at fokusere på min fod, som jeg kunne se for enden af den briks jeg lå på. Små fødder alligevel, tænkte jeg, og prøvede at koncentrerer mig om at tænke lyserødt, hvilket jeg gør hvis jeg feks. har hovedpine eller lign. Det kan lyde mærkeligt, men det er ligesom smerte forsvinder når jeg gør det. Endelig var det overstået og de vristede mig du af skruetvingen. Blodet kom fræsende ned i min ´døde´ arm med 80 km i timen, og føltes som om det var på kogepunktet. Har aldrig oplevet noget så mærkeligt.

Heldigvis har jeg nu alle mine fingre og de fungerer helt perfekt. Alt er godt.

Tilbage tid de 5 kg. Skriv en pm hvis du skal være med.

KYS M

Velkommen til mit slanke project.

Jeg er sikker på, at der går rigtig mange dejlige mennesker rundt, og har det ligesom mig. Som den ene dag er super motiveret, og fuld af gå på mod (især fra morgenstunden), og den næste dag er ked af det, og helt nede med flaget. Hvorfor´ gik jeg ikke i gang med at tabe mig for flere år siden.

Jeg har søgt en blog som kunne motivere mig, men jeg syntes altid det er for unge mennesker der bare lige mangler en 4-5 kg inden de står knivskarpe med six pack und alles. Og lad mig sige det som det er. Det er ikke lige der vi er……….

Jeg har over en periode på nogle få år taget 25 kg på. De kom snigende uden jeg rigtig opdagede det, og så har jeg ladet stå til de sidste 4-5 år. ÆV ÆV ÆV. Jeg er så træt af, hvad alle de ekstra kg har gjort ved mig, og ved hele min måde at leve mit liv på. Der er rigtig mange ting jeg afholder mig fra at gøre i dagligdagen, kun pga. mig vægt. Hvad skal jeg tage på, hvad nu hvis jeg møder nogen jeg kender fra tidligere, hvad vil de ikke tænke osv osv. Mine cafe ture er røget, jeg går næsten ikke til koncerter mere, og jeg går slet ikke ud i byen med vennerne mere. Jeg bevæger mig faktisk kun i min comfort zone, det vil sige på arbejde, derhjemme og ude hos mine venner. Det er da synd og skam.

Derfor har jeg bestemt mig til at det skal være LIGE NU. Jeg vil ikke spilde mere tid på, ikke at være den Mette, som jeg er indeni. Hvis du går og har det som mig så håber jeg du vil blive motiveret af denne blog, og evt. selv komme i gang. Måske lige nu, sammen med mig.

Kærlige tanker

Mette

 

 

P.s Jeg har jeans liggende i skabet fra størrelse helt lille numse, til størrelse xl. Om et halvt år, er jeg igen i mine ´skinny jeans. PROMISE……..

p.s.s. Det er ikke mig på billedet, bare min ønske rumpe.