Archive of ‘Blog’ category

Bliver mere og mere kålhøgen.

Har rodet mig ud i noget. Håber ikke jeg har overvurderet mig selv. Jeg er blevet lidt kålhøgen igen. Jo bedre jeg får det, jo mere regner jeg med, at min snart 50 årige krop kan klare. Jeg har fortalt jer, at jeg er begyndt at løbe, eller snarere, begyndt på at lære at løbe. Men nu har jeg den unde ly neme også meldt mig til Copenhagen women´s race. D.10 juni næste år. 5 km skal jeg løbe. Hvor skal det ikke ende. Det første jeg gjorde efter at jeg havde meldt mig til, var at skrive det til alle de seje ´Kickstart Playitas´ piger som jeg lige har været ude at rejse med. Og jeg ved da godt at 5 km ikke er den store bedrift for dem, men for mig er det kæmpe stort hvis jeg kommer igennem. Og jeg fik da også kæmpe opbakning fra deres side. En skrev at den besked havde hun ventet på, en skrev at hun glædede sig til at løbe med mig, osv osv, Jeg blev sgu så glad. Tænk hvis jeg kan…………

running-girl

Playitas pigerne vil selvfølgelig både løbe hurtigere og længere end mig, så jeg skrev til min veninde Heidi at hun også skulle melde sig til. Tak men nej tak skrev hun, det udtryk bruger vi alt for lidt til dagligt, syntes tit vi pakker det ind når vi skal sige nej til noget, eller kommer med en eller anden fucked up undskyldning, så udover at jeg er gnaven over at hun ikke vil med, er det dejligt at få et klart svar. Og svaret var shit no, den fangede jeg, og lige her hjælper det ikke at plage, det ved jeg af erfaring. Jeg husker tydelig en aften i 1985 hvor jeg bare ville ind på kronhjorten, et virkelig hipt sted i Silkeborg, eller……., Jeg kan ikke huske hvorfor det var så vigtigt at komme derind, garanteret noget med en fyr, men jeg kan tydelig huske den følelse jeg havde, da jeg sad i vores kæmpe flyder af en hjørnesofa helt alene og så Dollars, og en gang i timen ringede fra den brune fastnets telefon med tryk knapper, til henholdsvis til Heidi, og til vores anden veninde Joan for at plage. Men svaret var NEJ og de var ikke til at stikke i. Jeg ville ellers gi´taxa og det hele. I dag er jeg altså ikke helt så ked at et nej.

 

Så jeg kastede mig over min anden veninde Katja. Jeg fremlagde det ret godt syntes jeg selv. Hun er gravid og skal føde i januar, så det ville da være ideelt for hende at træne fra februar til juni, ja hun skal nok lige vente til underlivet ikke falder ud, og til hun har fået lavet den første million knibeøvelser, men så er der heller ingen undskyldninger. Jeg tror nu ikke at der er meget baby sul at løbe af. Hun er en af dem vi andre hader. Møg lækker, og typen der kun har fået en smuk lille bule på maven, så mons tro hun ikke også ligner en million og kommer gående med barnevogn i stramme jeans en uge efter fødslen……..don´t we just hate them. Elsker dig Katja, men det er da ikke fair for andre kvinder……….

Jeg var selv typen er tog 32 kg på begge gangene jeg var gravid. Jeg syntes selv at maven var så flot, godt nok på hvalros måden, men smuk var den altså. Jeg havde bare glemt at se mig selv bagfra, og havde simpelthen ikke opdaget den gigantiske røv der var vokset ud bag mig. Tarvelige hvordan hjernen kan bedrage, men min mor sagde ´oh skatter du er da bare fyldt med vand, vent bare til du føder, så rasler det af´ NOT. Jeg ammede og ammede som besat, men der skete ikke en skid. Så da jeg var færdig med det, fik jeg slanke piller og erstattede rigtig mange måltider med slimfast shakes, det samme som Nupo, men det smagte ti gange bedre. Så gik det stærkt.

Næste gang jeg fandt ud af at jeg var gravid, stod jeg i vores havestue på Barsehøj, i mine stramme hvide 501 Levis jeans og drak en øl men nogle venner. Altså øllen drak jeg før jeg fandt ud af at prøven var positiv. Naturligvis. Men det korte af det lange er, at jeg stod i mine skinny jeans.

De første mdr. af min graviditet gik det rigtigt fint. Jeg undlod at spise de 10 ferskner, den pakke med studenterbrød, og den liter billige æblejuice, som jeg havde konsumeret under første graviditet, så det så fint ud indtil jeg fik så ondt, at jeg skulle ligge ned det meste af de sidste to mdr. Så sagde det PUUFFF og jeg var igen oppe på 82 kg da jeg blev sat i gang. Pisse ærgerligt, men jeg fik de to dejligste drenge ud ad det, så der var ikke rigtig noget at brokke sig over. Jeg tabte også de mange baby kg. igen. Men denne gang ville lægen ikke give mig slankepiller, det var åbenbart for farligt havde man fundet ud af,og jeg ville selvfølgelig heller ikke have dem, eller ville jeg, så jeg måtte i gang på den hårde måde. Det gik fint og jeg var slank i mange år, indimellem ligefrem tynd. Ej hvor syntes jeg det var pænt, det var det vist ikke, har jeg siden hørt, så nu stræber jeg bare efter SUND OG STÆRK. Hvis det følger det med at jeg bliver helt åleslank igen, må jeg vel bare tage det med…… Ej hvor jeg håber, men bare for info så er det ti gangen nemmere når man en 30 end når man er 50. Just saying.

I dag er jeg blevet hjemme fra arbejde. Jeg har taget en fridag, fordi jeg er lidt sløj. Bare sådan lidt snot og hovedpine, så jeg er ikke syg, men trængte bare til min dyne og noget te. Her kunne jeg også godt nævne kage, man er vel blevet et cookie monster, men nix, jeg har ladet mig inspirere at Chrichris sunde november, så det må blive noget med nogle nødder og måske en enkelt dadel til vild med dans. Egentlig ville jeg gerne have været til fredagsbar med mine danse damer, men jeg må hellere blive helt frisk. Så en lille løbetur, en masse netflix og strikning bliver det nok kun til. Jeg skal jo være frisk til dans i morgen, det er klart.

Åh nej nu starter de med at bore og fræse i nabo lejligheden igen. Det er ikke godt for hovedpinen, så det er nok nu jeg skal snøre løbeskoene og komme afsted. Det regner, det kan jeg godt li´ så kan jeg pakke mig ind så ingen kan se at der er mig der kommer løbende virkelig langsomt.

God dag til jer. KYS

M

Er så meget ovenpå.

Nu har jeg gjort det. Downloadet en løbe app. Bliver helt træt ved tanken, men jeg drømmer stadig om at kunne lunte bare fem km. Sidst jeg prøvede var med løbedullerne som er en lukket klub, for dem der rigtig gerne vil kunne løbe men som ikke kan. Da jeg startede med dem sidste år, kunne jeg godt mærke at de andre havde et langt bedre udgangspunkt end mig, jeg kunne kun løbe 30 sekunder før jeg var nødt til at gå igen, det var hårdt, og slet ikke sjovt altid kun at se fodsålerne af de andre, og jeg præsterede også at blive overhalet af en 80 årig mand i net undertrøje, og hvis jeg skal være helt ærlig kom jeg kun i skoven en 10- 15 gange. Til gengæld var det super hyggeligt når vi var færdige med at løbe og sad og sniksnakkede. Men så i går så jeg så et billede på facebook, af en af løbedullerne, som jeg så ikke har set et godt et års tid, OMG……..hun var simpelthen så fin. Havde smidt en masse kg. og stod der glad og smilende, og kunne fremvise de fineste kraveben man kan tænke sig. Sikke en motivation. Klap dig selv på skulderen Chapper. Det er simpelthen så flot.

Jeg tror nu at det der løberi bliver lidt nemmere at komme i gang med i denne omgang. Jeg har et helt andet udgangspunkt end sidst jeg prøvede. Jeg er både lettere, og konditionen må alt andet lige, også være blevet bedre af al det dansen jeg har bedrevet det sidste halve år. Jeg vil jeg vil jeg vil. Så nu bliver ´lær at løbe 5 km for begyndere´ lagt ind i rutinerne, og når det først står i min old school mayland kalender, er der ingen vej uden om. Faktisk var det så heldigt at en af danse pigerne gerne vil være med, så vi gør det sammen. Vi løber ikke sammen, men vi løber efter programmet og sammenligner noter. Det er på torsdag det går løs. Så om tolv uger løber jeg en tur i dyrehaven, har jeg lovet mig selv. Så er der jo bare det at man nok er bliver nødt til at købe noget nyt løbe tøj og sko, for gud forbyde det hvis jeg skal gå ned på udstyr. Der skal også være reflekser på og det hele, ej bliver helt opstemt over tanken om shopping. Men jeg må styre mig lidt, der skal også spares op til en ny ferie.

I kan nok høre at energien er i top, men jeg kan også sagtens sidde her og være helt overskudsagtig. Jeg er jo lige kommet hjem fra ferie, og har for en gangs skyld fået lidt farve. Som en af dansepigerne sagde, ´du ligner en nybagt pandekage´. Og hvem vil ikke gerne det……..

Og turen til Playitas, var helt fantastisk. Det er først nu at alle indtrykkene er ved at sætte sig rigtigt fast. Og jeg ved slet ikke alt det gode jeg skal sige om hele arrangementet. Det skal prøves.

Det er ikke just fordi jeg så en masse forskellige historiske monumenter, eller oplevede noget andet eksotisk, slet slet ikke, men det var den første aktive ferie i mit liv, hvilket jeg ville have svoret, ikke var noget for mig. Men det var det!

Udover at møde en hel masse fantastiske mennesker, fik jeg virkelig rykket nogle grænser. Træningen var ben hård, og jeg var da heller ikke mange sure sild værd om aftenen. Så der var ingen drinks eller dans på bordene. Vi var alle sammen helt bombede når vi sad og spiste aftensmad, men vi var det samen, og på den fede måde. Apropos fed, så var jeg den eneste der havde badedragt på. Altså lige på nær en´ dag, hvor vi skulle lave vand aerobic. Det skulle vi nok mest for sjov, men også for at løsne lidt op i de trætte kroppe, men Sanne som hun hedder, hende den anden badedragtsbruger, havde en eller anden fancy Ralph Lauren pisse flot en på, og ikke sådan en mormor type som jeg havde valgt, dragttypen der er designet til ligesom at holde på formerne………gud hvor havde jeg det skidt i den. DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE IGEN. Og hvad er det lige man tror man skjuler. Not Much. Så mit mål er, at jeg næste gang, skal føle mig godt tilpas i en bikini. Selvfølgelig en tækkelig en, for jeg er jo ikke 20, og har selvfølgelig både pli og god stil………Hvem prøver jeg egentlig at narre, hvis jeg på nogen måde kan komme afsted med det næste år, bruger jeg da en af mine gamle trekants bikinier som jeg elsker, eller går all in, og køber en ny.

Det var i øvrigt vildt sjovt at lave vand aerobic. Vi kørte Sabrina tema, boys boys boys, og der var da også en der mistede toppen præcis som Sabrina, ingen nævnt ingen glemt, dog ikke med vilje. Det skete lige mens en anden deltager filmede os, og vi gav den fuld gas, og hun havde selvfølgelig ikke lagt mærke til noget, og lagde fluks vores fine video på nettet………..Den blev dog hurtigt taget af igen.

Nu hvor jeg tænker over det, var der rigtig mange af vores aktiviteter der var super sjove, det er ikke sikkert jeg lige gav udtryk for det, mens det stod på. Jeg skældte nok nærmere lidt ud. Jeg mindes især mandag kl.15,30, military edition træning på stranden. Shit hvor var jeg sur. Det var varmt, pisse hårdt, og fordi jeg var den dårligste til at løbe, kom jeg sidst ned til sandsækkene som vi skulle hente, så der var kun de tungeste tilbage. Se lige mig bakse to 16 kg sække op af strande svedende og bandende, ejjjjj jeg var presset. Næste gang, ja jeg siger næste gang bliver det en helt anden sag. Troede aldrig jeg skulle sige det her, men heldigvis var jeg sammen med en super sød pige, der prøvede at opmuntre mig. Altså sammen to og to, som jeg ellers hader som pesten, men lige her gjorde det nok at jeg ikke bare smed mig stortudende ned i sandet. Vores søde trænere Louise og Esther, stor også og heppede og råbte at vi var seje. Det var de andre også, mig jeg var bare arrig. Er lidt flov over at jeg stod og stampede som en tre årig mens jeg højlydt proklamerede at jeg sgu da ikke havde regnet med at skulle kæmpe mod andre en mig selv hernede, og så var det en fucking konkurrence,,,,,,,,,,,,, Det havde jeg selvfølgelig ikke følt hvis jeg var den bedste, men lige der kunne jeg ikke se det sjove i det. Sorry søde sødt trænere.

Royalty-free clipart picture of a pleasantly plump woman sweating and jogging, on a white background.

 

Så skulle man tro at jeg ikke kunne komme ud af sengen næste dag. Selvfølgelig kunne det mærkes at kroppen havde trænet mere end normalt, og jeg måtte da også lige en tur på farmacia efter Ibuprofen, de stærke i håndkøb, plus magnesium og fiskeolie, men så gik det forrygende hele ugen. Ja ja jeg er ikke idiot, selvfølgelig havde jeg pakket kufferten med panodiler, muskel varme creme, volterne gel, you name it, men det var bare ikke nok. Det der med at jeg plejer at få influenza symptomer flere dage efter hård træning, mærkede jeg heldigvis ikke noget til. Så også den bekymring, kunne jeg godt have ladet ligge hjemme, ligesom alle mine andre bekymringer, blev den gjort til skamme.

På så mange punkter, er jeg blevet motiveret til at blive bedre efter den rejse. Feks. vil jeg nu gå til boksning, lære at danse hip hop, løfte tungt, gå på hænder, gå på alle fire (ja tro det eller ej, vi skulle sgu gå som diverse dyr), og hvornår han man sidst gjort det…….. Jeg vil lære at løbe, jeg vil blive mere smidig, ja der er så meget jeg vil. Men jeg må nok tage det lidt af gangen, så jeg vælger at lære at løbe en kort tur. Det må jo tidsmæssigt ikke komme i karambolage med min elskede dans. Men jeg har jo kun den tid jeg har, så servicen på hjemmefronten bliver nok ikke optimal, sådan lige det næste halve år, men det er der heldigvis fuld forståelse for og god opbakning til. Så det er det vi gør.

Kys og masser af god energi fra mig.

M

Hip Hop chick….bliver jeg aldrig.

I går var bare lige min dag. Vi startede med en flow time og et par timer ved poolen. Dernæst skulle vi til boksetræning, som det viste sig at jeg elsker, dernæst til en body jam time, som er en dansetime, og sidst men ikke mindst skulle vi til en stretch and relax, for sådan lige at få spændt de trætte muskler op. For mig var det et helt vildt program, og jeg var ikke sikker på at min gamle krop ville arbejde sammen med mig, men hvis det er ok at give sig selv et klap på skulderen, så er det det jeg fortjener. Og det var ikke noget med at jeg sparede på kræfterne til næste time, nix den fik fuld skrue alle fire timer. Hun kan alligevel godt den gamle.

Før jeg gik ind til boksetimen var jeg meget i tvivl om det var noget for mig. Må også indrømme at de røde boksehandsker var lidt fugtige indeni, og de lugtede heller ikke af roser, altså det tror jeg ikke de gjorde, for selvom jeg havde en underlig trang til lige at tage en sniffer, afholdt jeg mig dog fra dette. Men lækre var de ikke. Det var min Louise der underviste, og når hun råber højt adlyder jeg bare, det er befriende ikke at skulle tænke selv, men bare lytte. Igen her skulle vi gå sammen først to og to, og så tre og tre, men på en underlige måde er det som om jeg er blevet vant til det. Ingen tåre i øjenkrogen eller noget.

Nå jeg henter mig lige min kaffe, Det tager 34 minutter at få vandet i gryden til at koge, ude i mit lille køkken, så det er godt at det bare er en lille smule kaffevand jeg skal varme, og ikke en stor gryde pasta til fire sultne børn. Puh bliver helt træt. Fandt godt nok ud af at jeg faktisk har en mikroovn på værelset, men den står det helt forkerte sted, så er det da klart at man ikke finder den………hiphop

Det næste var en body jam time, som jeg aldrig har prøvet før. Det bliver nemt for jeg danser jo. So I thought……….Det var hverken rumba, samba, cha cha eller jive, næ det var det der nymodens hip hop, og det er jeg en total idiot til, mine arme vil noget helt andre veje end det der bliver anvist oppe fra podiet. Det eneste jeg kunne finde ud af var at holde takten og råbe højt, for det har jeg lært hjemmefra. SAVNER DIG RONNIE. Men det var super sjovt og en fryd at kigge på piv lækre Esther Balzer som underviste. Meget motiverende. Det er i øvrigt en af de vigtigste ting som jeg vil tage med hjem herfra. Det er helt fantastisk motiverende at kigge på de andre deltagere, og se hvor stærke og flotte de er. Jeg har især udset mig en 44 årig krop som jeg vil kæmpe med næb og klør for selv at få, når jeg kommer hjem. Jeg kan godt se at jeg kommer til køre en lidt stram kostplan hvis det skal lykkedes, med den er jeg med på, så hvis det var motivation jeg manglede, har bare det været hele turen værd.

Status efter fire dage er, at det var godt jeg kastede mig ud i at tage af sted alene, og at humøret er i top. Og I dag skal jeg være brun!

Kys M

Lonely rider.

Sidder på min terrasse for sådan lige at synke dagens indtryk. På altanen nedenunder sidder der fire spaniere, man skulle tro at der var otte. Dejlige livsbekræftende at høre dem tale deres smukke sprog. Det er lige før jeg forstår hvad de siger, jeg har i den seneste tid haft hang til spanske serier på Netflix, ikke alle lige gode, men der er et eller andet der drager. Måske er det også lidt på grund af de smukke Spanske mænd, altså ikke dem med hår på skuldrene, jeg kan ikke rigtig lide den måde, det kan løfte en skjorte op til flere centimeter fra udgangspunktet. Eller er de så smukke……måske er det bare dem på film.

Egentlig er klokken kun ni, men jeg har glædet mig virkelig meget til at komme i seng. Vi har haft to trænings pas i dag, derefter en gåtur og så sluttede vi af med en stretch og relax, det skal jeg nok bliver rigtig glad for i morgen. Det gør måske at jeg kan komme ud af sengen, men vi får se. Jeg har både Panodiler og Volterengel så det skal nok gå.

Træningen i dag var udendørs på en blød  bane af en art, og dernæst på stranden med stof kettlebells og løb i blødt sand. Military style. Og ja det hele var to og to. AND I DON´T DO TO OG TO………….Jeg hader det mere en jeg kan beskrive. Dog havde jeg forberedt mig mentalt hjemmefra, på at det altså godt kunne ske. Det var godt, for ellers var jeg begyndt at stortude. Det er bare ikke mig. Men det var nogle rigtig gode øvelser, som helt sikkert giver resultater. Så dem var der slet ikke noget i vejen med. Heller ikke med vores fantastiske instruktører min Louise som I jo kender, og så en anden helt fantastisk dygtig, sød og dejlig pige der hedder Esther. Jeg er bare en total enspænder, og det har jeg det altså virkelig godt med. Havde jeg vidst at der skulle køres parløb og konkurrencer, var jeg ikke taget med. Så det var godt jeg ikke vidste det, for så havde jeg ikke mødt alle de dejlige mennesker som er med på turen, så alt er ok. Jeg havde godt nok lige et meltdown mens vi trænede på strande. Jeg er minus konkurrence menneske, og jeg følte at jeg var den dårligste af dem alle, og det er altså ikke det jeg har brug for. Jeg har det sidste år prøvet at genopbygge min selvtillid, og jeg følte at jeg blev bombet tilbage til stenalderen. Blev sgu lidt ked at det. Så i morgen tænker jeg, at jeg trænger til at gå i trænings centeret med mig selv, men det må jeg lige sove på. Jeg har dog lige en aftale kl. 8, men det er bare en solhilsen, for lige at komme i gang.

Kys M

Nu er det nok.

 

Det kan godt være at jeg er servicemindet, men nu har det sgu taget overhånd. Jeg var ikke mere end lige kommet om bord på sk 7731 til Fureteventura, før jeg uden sådan rigtig at ville det, fik foræret mit sæde ved nødudgangen væk til en venlig herre, Jeg er jo typen der inden jeg skal på charter rejse, både skal vide hvem der flyver for det respektive rejseselskab, hvilken flytype det er, og selvfølgelig også hvor jeg skal sidde ombord. Derfor havde jeg selvfølgelig også betalt for at få 10a med ekstra benplads. Det der med at jeg havde betalt for sædet havde jeg glemt alt om, så da jeg kom ind i kabinen og skulle til at sætte mig overhørte jeg en samtale som foregik ved siden af mig. På 10b og c sad der allerede et sødt par sidst i halvtredserne, de sad og talte lidt om at fem timer var en lang tur og at han måtte op og strække benene engang imellem, og ud af det blå uden at de havde henvendt sig til mig, brød jeg ind og sagde ´du må altså godt få min plads´ Mener du det sagde han, ja ja jeg har meget korte ben sagde jeg. Da han rejste sig op for at flytte over på min plads, lod jeg mærke til at han ikke var højere end mig….. Hvor dum har man lov til at være, det må jeg altså til at lære. Jeg er jo netop taget på ferie alene, fordi det skal handle om mig mig og mig. Så jeg sidder nu og flover mig på anden time, og så tænkte jeg at jeg jo lige så godt kunne bruge tid til at rapporterer lidt fra livet i lufte

Jeg var lykkelig over at det var SAS der skulle flyve denne tur, det er trygt og rart med den blå farve, de blå uniformer, og personalet der alle sammen er virkelige søde. Purseren hedder Jørn. Faktisk kan jeg godt huske ham fra dengang for 16 år siden, hvor jeg selv fløj for SAS, Han kan ikke kende mig, med det er der ikke noget at sige til. Tænk hvis jeg stadig kunne passe min uniform i str. 36. Det kan jeg ikke……… Nå men det var Jørn vi kom fra. Han er virkelig en livstykke. Taler med alle passeagern som om de er gamle venner, pjatter med konerne og flirter med mændene. Jeg har lige fortalt ham at vi er gamle kolleger, det kunne han ikke huske, men vi fik en dejlig snak og en zero. Tænk at du kører i samme gear som jeg husker fra år 2000, sagde jeg. Det er man sku nødt til for sin egen skyld, sagde han. Jeg kan så godt følge ham, især når man flyver charter. Hvad er der med charter gæster. Så sæt jer nu ned, kan I ikke se, at de er ved at servere morgenmad og kaffe, og lad dog den kalde knap være din svenske idiot,  vent dog indtil der er serveret boller til alle. Ja det kan godt være at du jette gerne vil have mere brød, men de skal nok komme tilbage til dig.

Jeg sidder altså ikke her i mine kompressions knæstrømper og er gnaven, men det er ikke forbudt at tænke sig om, selvom man er på charter. Nu vi taler om mine knæstrømper, vil jeg gerne lige slå et slag for hvor dejlige de er at have på. Lige for tiden har jeg et par ekstra liter vand i kroppen, ved ikke lige hvorfor, måske er det de hormoner som jeg er begyndt at tage, der lige skal falde på plads, men jeg kunne i hvert tilfælde lige se for mig at begge literne ville ende nede om mine ankler under sådan en flyvetur hvor man bare sidder og sidder. Lår i skoene nej tak. Og bare for info så har de her sokker altså lavet indtil flere Ironmans. Dem har jeg lånt af min søde eksmand, som i øvrigt også stod klar med udlån af kæmpe kuffert, og med bilen kl 04.50 i morgen for at køre mig til lufthavnen. Det er sgu god eksmands stil.

Ud over at servicen er helt i top ombord på sk7731, har vi også fået en kaptajn med humor. Han informerer os om dette og hint på sin charmerende facon, man kan høre smilet i stemmen, det er da skønt. Elsker altså stadig SAS.

Det søde midaldrende par ved min side, ser ud til lige at have mødt hinanden. Nu har hun siddet og klukket uafbrudt af alt hvad han har sagt de sidste to timer, hun er vild med ham. Så stemningen på række 10 er i top, de er super søde, men han har selvfølgelig også fået en god plads……

Kys M

Fit for fight.

What to do……. Nu står jeg her, mere end et år er gået, og jeg er nået et ca. halvejs med mit projekt sund og slank. Så skal jeg nu vælge at se det som en fiasko, at jeg ikke er nået i mål endnu, eller skal jeg være glad for det jeg rent faktisk har nået. Der har i udspillet sig en sand kamp inde i knolden på mig. Også mht. om jeg skal blive ved med at blogge. Jeg har jo ikke ligefrem holdt alt hvad jeg har lovet, både mig selv, og jer andre. Det er lidt flovt. Men trods det, tænker jeg, at det vil være en god ide at fortsætte, både med min blok og med min kur. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke har kaldt det en kur før nu, men jeg syntes, at jeg efterhånden har skruet på alle de andre knapper jeg har kunnet, så nu mangler der bare at jeg får lidt rygrad. Jeg mener at være der, hvor jeg godt kan overskue både ordet kur og ordet rygrad, de forhadte ord som sammen med ta´ dig nu sammen, før kunne få mig til at opgive det hele baduljen. Har man overskud i forvejen er det hundrede gange nemmere at nå de mål man har sat sig. Og ved I hvad. Der er jeg sgu nu.

De sidste par dage har jeg tænkt rigtig meget over hvor taknemmelig jeg er for at have mødt min træner Louise, som satte mig i gang med det hele, og gav mig modet til overhovedet at vise mig i et træningscenter. Det var jo også grunden til, at jeg til sidst også fik modet til at møde op på pejsegården hvor jeg for første gang i mange år, igen fik gang i dansebenene, og hvor jeg har mødt en masse skønne mennesker, og sidst men slet slet ikke mindst, har mødt the one and only Ronnie Handskemager. Gad vide hvad jeg havde vejet, og hvilket humør jeg havde været i, hvis jeg ikke havde mødt de to personer. Det er jeg så taknemmelig for. Tænk hvis……..

Så nu er det bare næsen i sporet, og fuld fart frem. Jeg har lige præcis 10 dage til at jeg skal på træningsferie. En hel uge i træningstøj, uden make-up, og hvor jeg kun skal tænke på at spise, træne og sove. Glæder mig helt vildt. Håber både nakken, hoften og lænden kan holde til så meget træning, og det vil også vise sig om jeg har forberedt mig godt nok. Kunne selvfølgelig have være lidt flere gang i træningscenteret, men sådan er der så meget.

Jeg har  haft mit at kæmpe med. De sindssygeste hedeture ca. en gang eller to i timen døgnet runde, det kan drive selv den bedste til vanvid. De sidste måneder har jeg prøvet både helse butikkens forslag, og lægens første forslag, som for mig, bare var tid og penge lige ud af vinduet, inden jeg i fredags gik all in og fik ordineret hormonplaster. Så nu går jeg bare og venter og håber på en snarlig bedring. Faktisk virker det allerede.

flashes1

Jeg havde forberedt mig på, at skulle sidde med store våde hundeøjne hos gynækologen, og tigge om at få hormoner. Havde aldrig været der før, så jeg var bange for at fremstå som pylret, og bange for at hun ville henvise mig til at prøve alt mulig andet, før hun lod mig få noget der virker, eller værst af alt, bede mig leve med det. For det nægter jeg simpelthen. Men efter en længere snak, gik jeg derfra med en recept krammet godt ind i hånden. Skyndte mig at køre ind til Steno apoteket, for jeg skulle bare have det plaster med det samme. Så stod jeg der i kø med sved der løb ned langs ryggen, ned i lænden og fortsatte lige ned i røvsprækken. Ja det var ikke så rart. Da det endelig blev min tur, viste det sig at hormon plasteret som jeg havde fået ordineret, ikke var på lager.

Og nu er det altså sådan at min lunte er rimelig kort i de minutter hvor jeg er ved at brænde op indefra, så selvom jeg ellers altid er fucking flink, tog jeg mig selv i at snerre af den søde apotekerdame, som var så sød at ville prøve at skaffe det til næste dag. OM JEG KAN VENTE TIL I MORGEN. Øh nej, dybt suk, så må jeg vel køre ud på mit eget apotek og købe det. Helt sur styrtede jeg ud af døren. Hun må have tænkt, møgkælling. Eller også er hun vant til svedende damer med vilde øjne der skal have et hormon fix, jeg tænker at hun nok godt har vidst hvad den farce gik ud på.

Nu er jeg sød og rar igen. Det er meget godt for mine omgivelser, og for mine skabslåger, ledninger, porcelæn og alt andet som jeg har været oppe og slås med, de sidste par mdr. Det har været drøjt. Men nu er jeg klar til en ny begyndelse.

Så det korte af det lange er, at jeg er tilbage på sporet, og skal nu kun koncentrere mig om mit kalorieindtag. Det er 10 kg. det drejer sig om. Måske er der nogen der vil være med?

Kys M

 

Sådan lidt half/half

Egentlig går det virkelig godt lige p.t. Ja, jeg har været meget træt og en lille bitte smule depri, men det er nu ikke værre, end at det dårlige humør forsvinder, når jeg feks. får en sød sms, danser eller hører en glad sang i radioen, så det er der vi er. Jeg tror også bare jeg trænger til ferie. Der er lidt for stille på arbejde, og for at sige det mildt, så er det ikke lige min spids kompetence, det der med ikke at have travlt.

I går var en underlig dag, vi flagede på halvt for første gang i min karriere i Peoplegroup, heldigvis da. Radio24syv mistede en kollega i mandags, så dem der kendte Mads Holger var selvfølgelig meget triste, og der blev givet, nogle flere krammere end ellers, og det blev grædt lidt i krogene. Det var meget sørgeligt, men på samme tid skulle dagen gå sin vante gang, i alle de andre firmaer i huset. Så på med smilet, der ingen vej udenom. Det er så til gengæld en af mine spidskompetencer Ingen tvivl om det.

Heldigvis skulle jeg danse kl.17, og selvom vi kom lidt for sent, pga. vejarbejde på Frederiksberg, og selvom vi ikke just fik vores ynglings pladser, og selvom min is kaffe ikke var blevet kold, og selvom mine sunde æble/kanel muffins smagte af bæ, så endte det alligevel med at jeg fik danset alle dagens strabadser ud af kroppen, og var i topform igen, da jeg igen sad i ynglings Uppen, og sang med på en dejlig Wafande sang  / himlen for mig selv. Ham er jeg sgu lidt pjattet med, især det der mellemrum mellem fortænderne. Yep, jeg har en svaghed både for tænder i almindelighed, og for mellemrum mellem disse……. Sådan er der så meget. Han er godt nok lidt ung, ellers havde jeg sgu slået til, han ville slet ikke se det komme.

Det går også rigtigt godt men maden. Jeg er blevet virkelig god til at styre mine portions størrelse. Klapper mig selv på skulderen dagligt, jeg kan nu virkelig mærke at jeg er godt på vej. Jeg er endda ved at bliver interesseret i mode igen, og det ene og alene fordi, at jeg snart kan passe, alt det tøj som jeg elsker så højt. Der skal kigges i SÅ mange månedsblade for jeg skal godt nok opdateres, og det skal ikke mere kun være sko, briller og neglelak jeg kigger på. Næ, jeg kan nemlig godt huske hvordan gamle Mette var first mover mht. til tøj, men jeg er sgu i den grad ude af træning, og er jo unægtelig blevet lidt ældre. Jeg er dog så heldig stillet, at jeg har en privat stylist lige ved hånden, det er min yngste søster, hun er møg dygtig, og vil nok hellere end gerne være med til at brænde halvdelen af min garderobe, når den tid kommer. Str L og Xl, bruger vi nemlig ikke i vores familie…..(ikke mere i hvert tilfælde). Jeg fik i øvrigt den smukkeste silke kimono/kjole i fødselsdagsgave, så det er der jeg starter. Har også lige købt et mønstret Stine Goya tørklæde, hvor bundfarven er rust farvet. Hvem havde troet, at jeg nogensinde skulle bliver vild med rust igen.

Rust farve

Jeg havde kassebukser, strik rullekrave sweater, og en af de der helt tynde korte nylonjakker med stor metal lynlås (dem havde alle), dem med elastik i taljen, og et par høje træsko i samme farve. Det var et smukt syn, det er jeg helt overbevidst om. Fik altid lige hvad jeg ville have, min mor var en dygtig og flittig syreske, derhjemme ved køkkenbordet, så det var bare at ønske, og vupti så lå det der. Nogle gangen havde hun stof til overs, og så fik mine små søstre det samme……, det var fedt for dem at ligne storesøster.(lidt mindre fedt for mig…), men dengang i de glade 70´ere var var det ikke så vigtigt med mærkerne, kun lige i jeans, det var selvfølgelig kun Lee, Lee cooper, Fonzie eller Wrangler jeans der duede. Har godt nok altid syntes at man får en lang røv i Lee, men jeg har dog haft nogle par, bare for at være moderne..

Pointen er at alt telt tøj skal ud, der er stadig lidt tilbage, og det kommer til at lette helt vildt. Ikke kun i mit skab, men også i min sjæl. Hvor var det bare godt at jeg gik i gang med mit projekt.

Kys og dejlig dag.

M

Tyk og træt.

Jeg kan lige så godt sige det som det er, jeg er i krise. Jeg er træt, tung og ugidelig. Kunne sagtens snuppe en lur hver anden time, det ville passe mig fint. Klart at jeg har jeg haft andre slankekriser det sidste års tid, men jeg syntes godt nok at den her er lidt sej. Tror måske bare det er kulminationen på alle mine skavanker, skader og renden til lægen der kommer ud nu. Er sgu lidt kortluntet lige pt. Vægten står bom stille, men det kunne jeg måske have regne ud, når jeg ikke har danset hele sidste måned.  Jeg har godt nok trænet med Louise og passet på hvad jeg puttede i munden, men ingen konditions træning og ingen bevægelse i det daglige, udover at humpe ud til min lille fine Up, og det er jeg sgu ikke blevet tyndere af. Havde sgu lige fået kig til min knæskaller at se igen, og dem er jeg altså vældig glad for……..

ked af det

Men hvad er det der sker? …… Jeg havde jo lovet mig selv, ikke at blive ked af det, over alt det jeg ikke kan, og huske på alt det jeg faktisk kan. Men det er jo ikke altid, at man selv bestemmer hvad der sker deroppe på øverste etage. De sidste tre dage har jeg i hvert tilfælde været møg depri, og har bare haft lyst til at ligge i foster stilling under min dyne. Men det får jeg det nok ikke bedre af, og det har jeg i øvrigt heller ikke tid. Nææ, jeg skal til dans i eftermiddag, og det hjælper helt sikkert på humøret.

Og så har jeg været nede hos Dr. Thusgaard. Og fået det store 50000 km´ers check som han kaldte det. Jeg var så heldig at han har fået en ny sygeplejerske der kun stikker en gang. Normalt er jeg en nålepude, fordi jeg er født med usynlige åre. Det ender altid med, at de må finde en i hånden, men ikke denne gang. Hun var en stjerne. Ta´ den Ambulatorie for Prøvetagning i pilestrædet, sagde hun. Meget dygtig og meget sød.

Men Ok, jeg må jeg kapitulerer, og give den en skalle på maden. Jeg vejede mig i weekenden, og der var som sagt (igen), ikke sket en skid. Min strategi indtil nu har været, at prøve at få et afslappet forhold til mad, og at der ikke måtte være noget som helst form for fødevarer der var forbudt, altså udover det der er absolut åbenlyst. Men min stærke modvilje mod dissiderede kurer, som jeg i øvrigt selv har prøvet en million af, har taget lidt overhånd. Jeg har nok været lidt på tværs, fordi de der ´tab dig 10 kg på ti minutter´ artikler, simpelthen får hårene til at rejse sig i nakken på mig. JEG VIL IKKE MERE.

Men jeg er jo ikke dum, så jeg ved jo godt, at hvis der sidder 10 kg fedt som SKAL af, så er der ingen vej udenom. Så jeg logger på min lifesum app en gang til for prins knud, den er sgu så god til at holde styr på, hvad jeg putter indenbords. Det gjorde jeg meget i starten af mit projekt, og det var jo der, at det gik den rigtige vej med vægten, så why not. Here we go again. Jeg er klar. Jeg skal jo på trænings ferie d.2 oktober, og der skal bagdelen jo gerne sidde oppe mellem mine skulderblade, ikk.

Nu skal det ikke være tudefjæs det hele, for selv om jeg er nede i en lille dal, kan jeg da sagtens kigge op og se det lysegrønne græs og blomsterne der vokser op af skråningen. Det er dog ikke græs og blomster jeg ser, når jeg kigger ud af mit spisestue vindue. Jeg har nemlig fået mig en nøgengenbo. Første gang hun stod som gud havde skabt hende på altanen lige over for mig, blev jeg lidt paf. Nej nej nej hun må gå i søvne eller noget, skal jeg råbe HALLO HALLO, eller hvad gør en klog. Jeg stod bare og stirrede, for hvem går helt rundt på altanen og hygger, mens man skuer drømmende ned at Gardes alle´ splitter nøgen. Det var sjovt. Men det er sgu ok at gøre lige hvad der passer en, når man er over 80. Jeg har tit tænkt på alle de sjove ting jeg skal gøre når jeg bliver gammel. Jeg tror måske det kommer helt af sig selv, man tager simpelthen ikke noget crap længere. Jeg kan allerede nu mærke, at det der med, at man ikke finder sig i noget, og ikke ligger fingre imellem, så småt er begyndt at komme. Jeg er godt nok blevet mere skarp i tonen med årene, kalder en spade for en spade, og sætter meget faste grænser. Så jeg har på fornemmelsen at jeg sagtens kunne udvikle mig til at blive en festlig og dejlig gammel olding.

Kys og dejlig dag.

M

 

 

Jeg er vist kommet i reparationsalderen.

 

Pu hvor har jeg haft travlt. Træning, øjenlæge, skadestue, tandlæge, øjenlæge. Zoneterapi, tandlæge og så øjenlæge igen igen….. Det er lige i overkanten, jeg kan knapt passe mit job. Syntes det hele sker oven i hinanden. Ondt i hoften, regnbuehinde betændelse, fibersprængning i læggen. Det er jeg sgu ikke pjattet med. Det med tandlægen kom som en overraskelse. Jeg skulle jo bare have renset mine tænder. Jeg er panisk angst for tandlæger, men efter et par dages tagen tilløb, fik jeg taget mig sammen til at ringe. Jeg har valgt at skifte tandlæge, til en klinik der ligger tæt på min arbejdsplads, så jeg lige som alle andre, bare helt nonchalant, lige kan smutte i min frokostpause.

Det var sådan senariet så ud inde i mit hoved. Realiteten var, at jeg godt nok smuttede i min frokost, satte mig op i det super hyggelige venteværelse med de dejlige bløde Ilva sofaer, Nespresso maskine, og te fra Pechs, hvem drikker i øvrigt kaffe lige inden de sætter sig i tandlægens stol……. men inden jeg vidste af det kom de. Tårerne. Nej nej nej, det sker bare ikke det her. Men jeg kunne simpelthen ikke styre det. Jeg var skrækslagen. Heldigvis var det stilnet lidt af, da den søde tandplejer Danny, kom for at hente mig. Så jeg satte mig pænt i stolen, fik hagesmæk på og lod mig falde tilbage. Altså cool og afslappet, lige indtil han introducerede, et i mine øjne, nyt redskab. Ultralyd til at rense tænder med. Jeg tænkte, fedt tandrens med lys eller noget, i hvert tilfælde ikke noget der gjorde ondt. Men der tog jeg gruelig fejl. Ej, jeg har da aldrig været udsat for noget så grumt. Så det endte med at han måtte rense manuelt, det tog så en time og ti minutter, og jeg fik lov til at holde et lille spejl, så jeg kunne følge med. Det hjalp rigtig godt, og så kunne jeg jo også holde øje med, om han gjorde det godt nok. Efter en gang rens, et par røntgenbilleder og information om, at jeg skulle have skiftet mine 41 år gamle plomber, gik jeg stille og roligt gennem Ørstedsparken tilbage på arbejde. Ej hvor var jeg træt. Det føltes ligesom luften fuldstændig var gået af ballonen.

Tandlæge

Nå men det gik hverken værre eller bedre, end at jeg gik derfra og havde bestilt en ny tid, både til at få skiftet en plombe og til at få lavet et aftryk til en skinne, så jeg kan lave en hjemmeblegning. Mit håb er at jo flere gange jeg kommer, jo mere tryg bliver jeg. Men det må komme an på en prøve.

Øjenlægens vente værelse er lidt mere rokoko inspireret, der er der ingen Ilva møbler og Nespresso. Jeg havde god tid til at sidde og kigge. Sidst var den hel gal med vente tiden, jeg sad i venteværelset i næsten en time. Det var helt ok, nok ikke for min yngste der sad nede i Uppen og ventede på at kører mig hjem. Jeg skulle dryppes med noget der ville slører mit syn i flere timer, men jeg havde en fest. Sad bare og observerede og slappede af.

På de første stole ved indgangen sad der et ældre ægtepar, måske kun nogle få år ældre end mig, men de manglede lidt tænder hist og pist og det gør jo hverken yngre eller kønnere. Til genglæd var de simpelthen så søde ved hinanden, holdt i hånd og kaldte hinanden skat. Jeg kunne ikke lade være med at stirre på især kvinden. Hun havde er ret stram næsten gennemsigtig t-shirt på, den var kødfarvet og havde et guldprint med en ørn på maven. Det var nu ikke guldprintet der var bemærkelsesværdigt. Det var de meget lange bryster der lå på hendes mave og stirrede direkte over på mig, jeg var hypnotiserer af. Det og så hendes afsindig tykke tånegl, der så ud til hvert øjeblik at kunne springe op og angribe mig, og det var ikke en rar tanke.

Så kommer vi til den anden langside af venteværelset, det var lige så underholdende. Der sad to mænd i nøjagtig det samme outfit. Blå og hvid stribet Ralph Lauren skjorte, der hang uden på bukserne, den klassiske røde Rungsted bux, en lille stålbrille, velklippet gråt hår, og sorte velpudsede sko. De var to meget nydelige mands personer. Gad vide om de selv lagde mærke til at de lignede tvillinger. Sidst men slet ikke mindst, så fik vi glæden af en mand med onkel humor. Det var fint at han kom, da der var ret lummert og stille i det overfyldte lokale. Han trådte lige ind af døren gav udtryk for, at der altså ikke lugtede ret godt, ´så jeg smækker lige et vindue op´ sagde han, hvorefter han begyndte at blade i damebladene, hvor hans første kommentar til mig var ´ se lige hende her, jeg kunne slet ikke kende hende med tøj på´….Hm Hm. Ejjjj det er da bare ikke mig………….. to gange lummer.

Nå men I kan godt se at jeg ikke går og keder mig, selvom jeg ikke kan danse lige pt. Jeg får også trænet en del i Charlottehaven, og søvn mangler jeg heller ikke, altså jeg passer jeg godt på mig selv, mest for at blive hurtigt rask, sådan all over.

Og så er der jo det, som det hele drejer sig om. Vægten. Der sker ikke så meget på den front. Jeg skal vejes i dag inden vi træner, så jeg havde besluttet mig for at sulte mig i dag, så jeg ikke at har noget i maven, men den tanke, holdt kun til kl.12,00. Så nu må vi se. Jeg har jo stadig en mdr. og otte dage………. Det skal jeg sgu nok nå. Altså de ti kg, og ikke de tyve, som jeg først havde regnet med. Men jeg har det skønt, og jeg er sikker på at jeg har fået en masse dejlige muller, der ligger og lurer lige der under overfladen. Dem skal vi snart se.

Kys i varmen.

M

Det er altså ok det her.

 

Sikke en dejlig dag. Jeg er lidt forundret over at jeg er så meget ovenpå. Jeg har en fibersprængning i læggen så jeg knapt kan gå, og hornhindebetændelse der ikke rigtig forsvinder, og grundet det, er jeg nok lige pt. noget mere træt end gennemsnittet, men jeg kan love jer at humøret ikke fejler det mindste.

Kys og kærlighed

Jeg har besluttet mig for, ikke at græde snot over at jeg ikke kan danse de næste uger, eller hvor lang tid det nu tager, det hjælper jo alligevel ikke noget, så i stedet har jeg bestemt mig for at træne to gange om ugen med Louise, og en gang med Mette Ravn, vi er nemlig rigtig gode til at hjælpe hinanden når Louise ikke er der til at piske os, og bagefter er vi rigtig gode til at sludre og drikke kaffe. Man må ikke glemme hyggen, som vi siger vores familie.

Som jeg har talt om før, så er dansen, og Ronnie Handskemager, blevet en total lykke pille, som jeg nu må prøve at erstatte på bedste vis. Det er jo heller ikke sikkert, at det med benet er så slemt som det ser ud, for kønt er det sgu ikke. Jeg kan allerede nu gå på trapper, godt nok i sneglefart, og jeg kan ro, og måske også svømme, det vil jeg afprøve i morgen, så helt galt går det nok ikke med vægten. Jeg er dog godt klar over at jeg skal tænkes lidt ekstra over hvad jeg putter i skrutten, når jeg ikke danser rundt og sveder, ligeså mange timer om ugen som normalt, men til gengæld regner jeg med at vende tilbage til danseskolen med de vildeste biceps, og måske også en lille antydning til tyrenakke, for i den afdeling har jeg slet ingen problemer.

I aftes var jeg på Pastis, som er en skøn Bistro der ligger i Gothersgade, jeg elsker det sted. Hyggeligere atmosfære er svær at finde. De har alle mine yndlingsretter på menukortet, og det er så her vi har et problem………. Normalt når jeg spiser der, kan jeg simpelthen ikke styre mig. Den klassiske ynglings menu er, moule frites til forret, bøf bearnaise til hovedret, og så er man (jeg), simpelthen nødt til at slutte af med deres himmelråbende lækre creme brulee.  Men man bliver simpelthen dårlig af alt den mad på en gang. Så lidt klogere, og lidt på kur, bestemte jeg mig for kun at spise en stor gang moule, og en lille gang frites, og for ikke at suge den svinelækre fløde/hvidvins sauce op med et stort stykke brød. Så fra normalt ikke at ville kunne vralte derfra, gik jeg derfra med en skøn oplevelse, og ønsket om snarlig gensyn.

Efter middagen var min veninde og jeg inviteret til et arrangement på N`age, som er en skønheds salon på Kgs. Nytorv. Der fik vi en gennemgang fra a-z om hvad vi kunne gøre, for at blive en bedre udgave af os selv. Det er altså ret vildt hvad man kan gøre ud over botox og filler, som vi selvfølgelig godt kender. De søde damer på klinikken lagde stor vægt på at alle indgrebene skulle gøres, så de så mest naturlig ud, så jeg ville ikke være bange for at komme til at ligne en freak, hvis jeg lagde mig i hænderne på dem.

Lige pt. har jeg dog nogle helt andre grænser for, hvad der ser pænt og naturligt ud end dem på klinikken, men jeg skal ikke afvise at jeg begynde at sparer lidt op i smug……. Altså efter jeg har fået sparet op til mindre babser, men det tænker jeg skal være min gave til mig selv når jeg bliver 50 om et års tid. Så har jeg også fået min krop tilbage, eller måske vælger jeg en lidt fyldigere udgave end før. Nej hvor bliver jeg fin.

Jeg har den sidste tid tænkt en del over, hvorfor jeg pludselig er så glad for den alder jeg har lige nu. Jeg stod jo snorlige som 40 årig, men efter nogle år da kiloene kom snigende, blev jeg mere og mere fokuseret på, at det sgu nok var helt og aldeles slut med lækre Mette, og hvem filan skulle jeg så være. Det er altså en bitter pille at være nødt til at sluge, selvom jeg selvfølgelig stadig var Mettemor, dygtige Mette og søde Mette, men der lå altså rigtig meget identitet i at være lidt pæn.

Så jeg ved ikke helt hvad der er sket, men jeg har det fantastisk.  Den der ro jeg har opnået indeni, er simpelthen en gave. Nu er det lige pludselig ok, ikke at være top tunet, og ok ikke at være nødt til at stræbe efter at ligene hende på 20 (både år og kg) fra forsiderne, det er faktisk mere end ok at være Mette på snart 49 år. Og det, selvom jeg slet ikke er i mål med mit projekt endnu. Jeg er så pave stolt over, at jeg for et år siden tog mig sammen og gik i gang med at gøre en masse gode ting for mig selv, og jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt jeg befinder mig, LIGE NU OG LIGE HER.

Kys og Kærlighed til jer. <3 M

ps. Jeg er ikke fuld eller på stoffer, bare glad.

1 2 3 4 5 17