Archive of ‘Blog’ category

Det er altså ok det her.

 

Sikke en dejlig dag. Jeg er lidt forundret over at jeg er så meget ovenpå. Jeg har en fibersprængning i læggen så jeg knapt kan gå, og hornhindebetændelse der ikke rigtig forsvinder, og grundet det, er jeg nok lige pt. noget mere træt end gennemsnittet, men jeg kan love jer at humøret ikke fejler det mindste.

Kys og kærlighed

Jeg har besluttet mig for, ikke at græde snot over at jeg ikke kan danse de næste uger, eller hvor lang tid det nu tager, det hjælper jo alligevel ikke noget, så i stedet har jeg bestemt mig for at træne to gange om ugen med Louise, og en gang med Mette Ravn, vi er nemlig rigtig gode til at hjælpe hinanden når Louise ikke er der til at piske os, og bagefter er vi rigtig gode til at sludre og drikke kaffe. Man må ikke glemme hyggen, som vi siger vores familie.

Som jeg har talt om før, så er dansen, og Ronnie Handskemager, blevet en total lykke pille, som jeg nu må prøve at erstatte på bedste vis. Det er jo heller ikke sikkert, at det med benet er så slemt som det ser ud, for kønt er det sgu ikke. Jeg kan allerede nu gå på trapper, godt nok i sneglefart, og jeg kan ro, og måske også svømme, det vil jeg afprøve i morgen, så helt galt går det nok ikke med vægten. Jeg er dog godt klar over at jeg skal tænkes lidt ekstra over hvad jeg putter i skrutten, når jeg ikke danser rundt og sveder, ligeså mange timer om ugen som normalt, men til gengæld regner jeg med at vende tilbage til danseskolen med de vildeste biceps, og måske også en lille antydning til tyrenakke, for i den afdeling har jeg slet ingen problemer.

I aftes var jeg på Pastis, som er en skøn Bistro der ligger i Gothersgade, jeg elsker det sted. Hyggeligere atmosfære er svær at finde. De har alle mine yndlingsretter på menukortet, og det er så her vi har et problem………. Normalt når jeg spiser der, kan jeg simpelthen ikke styre mig. Den klassiske ynglings menu er, moule frites til forret, bøf bearnaise til hovedret, og så er man (jeg), simpelthen nødt til at slutte af med deres himmelråbende lækre creme brulee.  Men man bliver simpelthen dårlig af alt den mad på en gang. Så lidt klogere, og lidt på kur, bestemte jeg mig for kun at spise en stor gang moule, og en lille gang frites, og for ikke at suge den svinelækre fløde/hvidvins sauce op med et stort stykke brød. Så fra normalt ikke at ville kunne vralte derfra, gik jeg derfra med en skøn oplevelse, og ønsket om snarlig gensyn.

Efter middagen var min veninde og jeg inviteret til et arrangement på N`age, som er en skønheds salon på Kgs. Nytorv. Der fik vi en gennemgang fra a-z om hvad vi kunne gøre, for at blive en bedre udgave af os selv. Det er altså ret vildt hvad man kan gøre ud over botox og filler, som vi selvfølgelig godt kender. De søde damer på klinikken lagde stor vægt på at alle indgrebene skulle gøres, så de så mest naturlig ud, så jeg ville ikke være bange for at komme til at ligne en freak, hvis jeg lagde mig i hænderne på dem.

Lige pt. har jeg dog nogle helt andre grænser for, hvad der ser pænt og naturligt ud end dem på klinikken, men jeg skal ikke afvise at jeg begynde at sparer lidt op i smug……. Altså efter jeg har fået sparet op til mindre babser, men det tænker jeg skal være min gave til mig selv når jeg bliver 50 om et års tid. Så har jeg også fået min krop tilbage, eller måske vælger jeg en lidt fyldigere udgave end før. Nej hvor bliver jeg fin.

Jeg har den sidste tid tænkt en del over, hvorfor jeg pludselig er så glad for den alder jeg har lige nu. Jeg stod jo snorlige som 40 årig, men efter nogle år da kiloene kom snigende, blev jeg mere og mere fokuseret på, at det sgu nok var helt og aldeles slut med lækre Mette, og hvem filan skulle jeg så være. Det er altså en bitter pille at være nødt til at sluge, selvom jeg selvfølgelig stadig var Mettemor, dygtige Mette og søde Mette, men der lå altså rigtig meget identitet i at være lidt pæn.

Så jeg ved ikke helt hvad der er sket, men jeg har det fantastisk.  Den der ro jeg har opnået indeni, er simpelthen en gave. Nu er det lige pludselig ok, ikke at være top tunet, og ok ikke at være nødt til at stræbe efter at ligene hende på 20 (både år og kg) fra forsiderne, det er faktisk mere end ok at være Mette på snart 49 år. Og det, selvom jeg slet ikke er i mål med mit projekt endnu. Jeg er så pave stolt over, at jeg for et år siden tog mig sammen og gik i gang med at gøre en masse gode ting for mig selv, og jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt jeg befinder mig, LIGE NU OG LIGE HER.

Kys og Kærlighed til jer. <3 M

ps. Jeg er ikke fuld eller på stoffer, bare glad.

Jeg vil da stadig gerne ligne Pam fra Dallas.

Siden i går har jeg haft det som en rutchebane indeni. Jeg var til ´Kvinde forsvar din røv´ workshop, hvor der var masser af dans, grin og skønne kvinder, men der var også noget andet, som jeg ikke ved om jeg kan sætte ord på. Der var så meget der ramte plet, både det sjove og det mere alvorlige.

Jeg sidder stadig og griner lidt over at noget at det Audry talte om. Det var det om at have spejlet sig i andre kvinder/piger igennem hele livet. Det hun sagde, kunne have været taget ud fra mig dagbog, og jeg kunne virkelig relaterer til hvad hun sagde. Jeg drømte også om at være Olivia Newton-John i Zanadu, eller i mit tilfælde bare smukke Birte, ned fra danseskolen. Hun havde de højhælede træsko med åben tå, som jeg ikke måtte få fordi jeg var for ung, og det lange lyse hår (jeg var mørk), som kunne svinge på en hel speciel måde når hun dansede, vist nok med ham den lange John. Hendes svip i håret holdt på mystisk vis i flere timer, det fandt jeg nu senere ud af at mit også kunne, men på det tidspunkt, var min fascination af både Olivia og Birte falmet lidt. Nej, nu var det mere Pam fra Dallas, og der mente jeg godt at kunne jeg følge med. Hun lignede nu mere min mor, men jeg ville virkelig gerne være voksen. Brune øjne og brunt hår, det rigtige krøllejern og en ordentlig gang elnett hårspray, så gik det faktisk også ret godt i mange år. Ja, det blev ikke ved med at være Pam fra Dallas, men det som Audry talte om, altid at have haft andre kvinder man så op til, og kopierede så godt man kunne, det har jeg altid haft.

Måske ikke så meget en bestemt person da jeg blev ældre, men sådan noget hår skal jeg bare have, og det der træningstøj må jeg bare eje, sådan skal jeg også lægge make-up osv osv,og det er en skøn ting med inspiration. Og det var skønt at det i mange år faktisk kunne lade sig gøre, bare at copy paste.

Problemet for mig har de sidste år bare været, at jeg lige så godt kunne lade være med at drømme. Det eneste jeg efterhånden bemærkede når jeg kiggede i mine dameblade, var sko, parfumer og smykker, for det var det eneste jeg kunne passe. Så stille og rolig og uden at jeg egentlig bed mærke i det, begyndte jeg at ignorere alt andet ved mig selv, end det der handlede om sko, dufte og øjne. Det lange garn røg op i en tut hver morgen, og hvor det før godt kunne tage lidt over en time hver morgen, tog det nu kun 40 minutter at gøre mig klar.

Der var pludselig heller ingen overvejelser om hvad jeg skulle have på længere, det var jo lige meget, så jeg endte med at købe ti par bomulds strømpebukser fra H&M (dem elsker jeg), fire af den samme lille silkekjole til at have under den lange tynde strik, som jeg så også havde flere af, og så var jeg ligesom dækket ind. Det outfit har jeg haft på i flere år, både på arbejde og når jeg var ude (læs næsten aldrig). Det eneste der definerede om jeg var casual eller dressed up var, om jeg havde et par af mine utallige sneaks, eller et par af mine Acne støvler på. Jeg købte Acne pistol og Acne star støvlerne, så var jeg dækket godt ind.

Det korte af det lange er, at jeg igår fik et gevaldigt spark i en vis legemsdel, til workshoppen. Og det jeg har hængt lidt med mulen over siden jeg kom hjen , handler nok om, at jeg slet ikke har været god ved mig selv.

Det har jeg talt om før, og det er da også blevet bedre efter at jeg er begyndt at gøre noget ved problemet, og tage ansvar for at få det godt igen, men der er stadig et stykke vej. Det fandt jeg virkelig ud af, da vi blev tvunget til at se på os selv i spejlet mens vi dansede, og vi skulle sågar smile til os selv. Hvad h……. var det nu for noget.  Det havde jeg det sgu ikke ret godt med. Jeg plejer bare at holde mine øjne fokuseret på Ronnie (og den misundelsesværdige bette røv), både for at kopiere hans bevægelser så godt som muligt, men i høj grad også for at slippe for at se mig selv i spejlet. Du ved hvad jeg taler om, hvis du i flere år har undgået hel figurs spejle. Det er en ekstrem skræmmende oplevelse. Øvelse øvelse øvelse.

spejl

Ved I hvad. Jeg sidder lige og opdager at jeg faktisk skriver i datid, og at jeg faktisk godt kan holde ud at kigge på mig selv i mit store spejl ude i gangen, uden at gå helt i spåner, så jeg må løbe stortudende ind i stuen, og kaste mig ned på min sofa, hvor der tilfældigvis står en æske Spangsberg flødeboller fra i går, og som så heldigvis kan få mig i lidt bedre humør igen, altså indtil næste gang jeg glemmer at lukke øjnene, når jeg går forbi det store spejl i gangen. Gad vide hvorfor jeg ikke har pillet det ned.

Men hvorom alting er, så kan jeg godt lide de nye spejle vi har fået på pejsegården. Jeg syntes altså jeg ser tyndere ud, altså sådan hvis jeg bare lige kører øjnene hurtigt henover min krop. Jeg havde Ronnie og Nicolaj mistænkt for at have valgt nogle meget flatterende spejle, men Ronnie har forsikret mig om, at de er helt normale, så det holder jeg mig til. Min veninde Heidi stod bag ved mig i går, og hun sagde også at jeg så tyndere ud bagfra end tidligere, så det går sgu den rigtige vej.

I dag skal jeg træne med min personlige træner Louise, og jeg skal også vejes og måles. Jeg har ikke vejet mig den sidste mdr. fordi jeg var bange for resultatet. Det har noget at gøre med at jeg jo havde aftalt med den anden Mette, og lovet mig selv, at vi lige skulle snuppe fem hurtige kg. og det, har jeg helt sikkert ikke fået gjort. Jeg har ikke trænet som jeg skulle, nok fordi jeg har haft hornhinde betændelse eller hvad det nu er, og en fiber i min balle, eller hvad det nu er, det er da bare surt at der altid sker et eller andet, så mine godt intentioner forsvinder lige direkte down the drain. Til gengæld har jeg spist nogenlunde fornuftigt, nok ikke helt små nok portioner, men jeg er stadig på rette vej. Jeg kan lige pludselig rigtig godt lide Hansen is, WTF jeg er ikke en ispige.

Men skal vi ikke aftale, at vi igen sætter en streg i sandet og starter efter vejningen i dag. Det er sådan en rar fornemmelse. Og så er det kæmpe stykke lasagne jeg spiste i går aftes nemlig også slettet.

Kys til jer.

M

P.s Min største drøm sidste sommer var, at kunne hoppe i et par shorts, og bare lige fise over i Irma, uden at lårene klinede sig sammen. Det kan jeg nu. Er I klar over hvor skønt det er at slippe for at der er firs grader mellem lårene, når man har bare ben. FANTASTISK. Se det er endnu et at mine mål der er i hus. Go Go Mette, siger jeg bare.

Min egen dr.Meyer.

Den sidste uge har sgu ikke været den bedste. Det er det lorte øje der stadig driller, og så lige hoften, men den er dog blevet lidt bedre. Jeg har de vildeste danse abstinenser, fordi jeg har danset alt for lidt i denne uge, men jeg har ganske simpelthen ikke haft overskud eller turdet. En´ dag gjorde øjet så ondt at jeg måtte til lægen, min egen havde lukket, så jeg måtte til en anden. Jeg havde bestemt mig til, at jeg ville stampe i jorden, og forlange noget antibiotika NU, for jeg er så sikker på at det er en kæbe/bihule ting der så bare også er i øjet. Nu er det en hel mdr. jeg har gået med det, er sgu godt nok ved at være lidt træt. Den nye læge tog en lille blodprøve i min finger for at checke et bakterie tal, og bedst som vi sidder og snakker, jeg om bihulebetændelse, hun om en masse andet, tager hun helt noncelang telefonrøret op, kigger på mig og siger, jeg er altså nødt til at indlægge dig……………….what, det har jeg aldrig prøvet før, udover da jeg fødte mine børn altså, så jeg sad der på stolen, og kunne lige så stille mærke hvordan blodet forsvandt fra hovedet, sveden væltede frem under øjnene, og den der kolde følelse bredte sig ned af ryggen. Jeg blev simpelthen så pisse bange, jeg var jo totalt uforberedt. Hun kunne måske godt have beroliget mig, og pakket det lidt ind, men der var andre kunder i butikken, der også gerne ville have hjælp.

min egen doktor Meyer

Gentofte sygehus, var næsten helt tomt i opgang 6a, men heldigvis var der da en super flink læge, der hed Lars til at tage sig af mig. Efter nogen tid, nogle prøver, og en scanning af blodårerne i hovedet, mente han nu ikke, at jeg fejlede det lægen havde mistænkt mig for. Hun havde været bange for at det var en sjælden gigtsygdom i hovedet, sagde han. Så langt så godt. I morgen skal jeg til øjenlægen igen, det er sgu da noget roderi, med alt det renden til lægen. Jeg kan ikke lade være med at være lidt nervøs, fordi det bliver ved både i hoften og i øjet, så jeg er gået all in, på helbred dig selv bølgen. Jeg hader ellers alt hvad der er fanatisk, og tror på alt med måde, Men jeg må gøre et forsøg. Så jeg fylder mig med grønt mad, grønne drikke, nødder, meget lidt sukker osv. osv. Så må vi se hvad der sker. Selvom det ville være en kærkommen sidegevinst, håber jeg også det kan ses på vægten. Det ville ikke være dårligt.

Nå nok om mine dårligdomme. I fredags solgte jeg min elskede Grand Vitara. Jeg har længe gået og pønset på at købe en mindre bil. Både fordi den er ti år gammel, men også fordi den er vildt dyr i vægtafgift, og så kører den ikke mange km på literen. Så jeg gik ned til folkevogn i Charlottenlund, fordi jeg havde forelsket mig, både i polo og Up, men det sagde jeg ikke til sælgeren. Jeg mener selv at have gjort en fantastisk handel. Ja jeg føler mig faktisk som en rigtig jyde krejler. Jeg endte med at få 5000 mindre end jeg havde forlangt, men det jeg havde forlangt, vidste jeg godt var helt hen i skoven. Ja, jeg havde gjort mit hjemmearbejde. Min eksmand havde sagt, at jeg skulle se om jeg kunne få lidt ekstra med, så da den søde sælger Thomas gav mig prisen, sagde jeg, ´ja, det er jo ikke helt godt, hvad gør vi så hvis jeg skal købe bil hos jer´. Det ligger mig så fjernt at komme med en sådan udtalelse. Det tør jeg normalt slet ikke. Men det endte med at vi slog halv skade på vinterdæk, og det var jeg rigtig godt tilfreds med. Så det endte med at jeg tog det fornuftige valg, og købte en lille Up. Den er så fin. Jeg valgte en blurberry blå, for der står nemlig fem eller syv hvide Upér på Gardes alle´ allerede, og en gang SASpige altid SASpige. Blå er perfekt.

For at fejre mit salg, og fordi jeg var alene hjemme, bestilte jeg en ordentlig røvfuld sushi, (det var før jeg bestemte mig for at helbrede mig selv), jeg kom dog til at bestille så meget at det var helt flovt. Så da den søde pige bags salgsdisken spurgte, om det var til en eller to personer, løg jeg. Jeg købte endda to sodavand, for at bevise at vi altså var to. Hvorfor……hun var da total ligeglad, men det fik mig til at føle mig godt tilpas. Det smagte herligt, men var ganske rigtigt lige i overkanten, kunne jeg godt mærke da jeg havde konsumeret hele bakken, og alle de spicy edamame bønner. Mums.

Efter et par dage i sofaen med nedrullede gardiner og solbriller, følte jeg i går, at jeg havde det bedre. Jeg tog til dans, og kunne godt mærke at jeg var lidt tung i røven. Jeg var også ved at komme for sent, og kom derfor til at stå på en plads nede bagerst, og det passer mig slet slet ikke. Jeg føler mig ikke tilpas, når jeg er indeklemt fra fire sider, får det en lille smule ligesom til den der Robby Williams koncert i parken, hvor jeg fik mit første angst anfald. Men hvad kan jeg lære af det. Kom i god tid. Så det vil jeg gøre på tirsdag. Jeg regner med at jeg har det super godt, og at jeg kan danse alle de gange jeg vil i næste uge. Også Søndag, hvor der normalt ikke er dans. Der er det nemlig, at min veninde og jeg, skal til arrangement med Ronnie og Audry, det skal nok blive hyggeligt. Kvinde forsvar din røv! Glæder mig til at høre hendes historie, hun virkes så sød.

Ked af det hvis jeg lyder lidt depri, det er jeg faktisk ikke. Det er bare p…… træls, når man ikke er på toppen. Så i dag bliver jeg hjemme fra træning, igen, og får ordnet tøj skab, slikket sol på altanen og lavet noget lækkert mad.

God dag dejlige mennesker.

M

HAPPY, trods lorte uge.

Det har været sådan en skøn dag. Syntes sgu også, at jeg trængte til en. I sidste weekend var jeg til den dejligste konfirmation Jylland. Men selvom det var vildt hyggeligt, og ret fantastisk se familien, var det stadig hårdt. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der var hårdt, jeg skulle jo i bund og grund ikke lave en skid, men bare hygge med min familien. Og alligevel var lige så træt som et alderdomshjem, da jeg kom hjem, og jeg tror selv, at der stadig er noget stress, der sidder og gør at jeg bare ikke magter det helt store.

Min hals gjorde ondt, mit øre gjorde ondt, og min hornhindebetændelse kom fluks tilbage. Så det har jeg så døjet med hele sidste uge. Mit ene øje har været delvist lukket, og det har gjort mega ondt. Nu har jeg fået nogle nye dråber hos øjenlægen, det er noget krads stads, og det hjælper, kan jeg godt sige jer. Det korte af det lange er, at jeg ikke har haft kræfter til hverken dans, sund mad eller træning. Ja, min zoneterapeut sagde også, at jeg helst skulle holde en uges danse pause pga. min fiber i ballen. Jeg hæftede mig dog ved helst….. Så I kan nok forstå at jeg er lykkelig i dag. Jeg har danset, og drukket kaffe med min veninde, fået en lille lur, ordnet mit hjem, og så har jeg formået at lave en dejlig rød quinoa salat med avocado, spinat, tomat og en dejlig masse parmesan. Det er jo det der skal til, hvis jeg skal tabe de f….. kg.

Egentlig er jeg ikke så god til salat, og jeg vil da også gerne tilstå, at jeg havde en skrækkelig lyst til en hapsdog fra 80érnes DSB kiosk. Hed det egentlig også en hapsdog i København. Nå, men det er en fransk hotdog med fransk dressing, men brødet var et dejligt blødt og med sesam på. Det ku´ jeg godt li´…….. Man kan godt nå at spise to, på sådan en togtur fra Århus hvor jeg arbejdede, og til Silkeborg hvor jeg boede. Det skal siges, at jeg var flyttet hjemmefra, da jeg konsumerede de første hundrede af disse. Har vist heller aldrig fortalt min mor, hvad det var jeg levede af. Undskyld mor.

stramme jeans

Jeg skal også til at tage mig sammen, det der med aftensmaden har haltet lidt (igen). Nu har jeg i realiteten kun to mdr. og ti dage tilbage til, at jeg skulle have nået mit mål. Det er dog ikke gået helt som jeg havde håbet på, jeg bliver jo ikke færdig med mit projekt til tiden. Men pyt, jeg skal nok nå det. Jeg stopper ikke under nogen omstændigheder, før jeg er tilfreds med min krop. Dette blev slået fast med syvtommer søm i Lørdags. Jeg var som sagt til konfirmation, og jeg tænkte, at jeg jo nok hellere måtte gøre mig lidt pæn, selvom jeg egentlig har det bedst i strømpebukser, hestehale, og en stor strik. Så jeg tog nogle helt stramme bukser, og et par meget høje stiletter, og det gik da også godt i starten hvor vi stod op….

Men så gik den heller ikke længere. Jo længere tid jeg sad ned, jo dybere gnavede min bukseknap sig vej ind i min mave delle, og jeg er helt sikker på, at den næsten havde nået helt ud til rygsøjlen, inden jeg var færdig med at spise, og kunne rejse mig op. Jeg sad næsten og fik koldsved, så ubehagelig var det. Ja, så meget, for at anstrenge sig for at se godt ud. Jeg havde endda både taget fine øreringe på, og krøllet hele manken, men det lange hår blev hurtigt for varmt, så min søster måtte lave en fin snoet frisure på mig, sådan en som dronningen har, men hele looket var røget sig en tur, jeg havde nemlig også skiftet mine stiletter ud, fordi de af mystiske årsager pludselig var blevet for store. Så der sad jeg med mine tryllesko (det er mine nye sneaks, med store Buster Oregon Mortensen sølv stjerner på), opknappede bukser, make-up som var løbet, dronningeknold og svedige armhuler. Og det, ene og alene, fordi jeg er for tyk. Det er da lige til at stortude over. Det gider jeg simpelthen ikke igen, så netop af den grund kommer jeg til at gå linen ud. Jeg skal nok blive helt fin igen.

Men indtil da, vil jeg elske den jeg er lige nu. Min veninde og jeg har lige i dag købt billetter til en workshop der hedder ´kvinde forsvar din røv´, det er Audrey, åh nu må jeg lige google, Castañeda og dejlige Ronnie Handskemager der holder den. (ps. Han ser da pisse godt med sit nye hår og skæg look, ikk´) Jeg glæder mig helt vildt, det bliver helt sikkert sjovt.

Siden jeg er startet med at danse med divaerne og Girls and gayséne, har jeg helt klart ændret min indstilling til mig selv, og min krop helt radikalt. Ja, jeg er stadig for tyk, med det er ligesom, at det ikke er det altoverskyggende i min hverdag mere. Jeg har fået en fornemmelse af, at min vægt ikke er det væsentlige, og at folk godt kan se, mere end min krop og vægt, og faktisk godt kan lide mig trods det. Altså min familie og venner elsker mig jo både med og uden fatsuit, men jeg føler også, at de mennesker som jeg møder i dagligdagen, har ændret tilgang til mig. Måske er det bare mig, men jeg er helt sikker på at det har alt at gøre, med alle de søde mennesker jeg har mødt via dansen. De har taget imod mig som jeg er, og har budt velkommen, som jeg aldrig har oplevet det før. Men jeg har jo også kun fitness branchen at sammenligne med, og der er det altså bedst hvis din røv kan være i en håndfuld, og at man kan rive gulerødder på maveskindet, og der har jeg sgu svært at passe ind, og faktisk har jeg ikke behovet. Det er da en ret skøn ting ikk´, Så status er igen HAPPY HAPPY.

Kys til alle I dejlige mennesker.

Jeg stemmer for dansemedicin.

Jeg er nødt til at sige det igen. JEG ER SMASK FORELSKET I DET DER DANSERI. (ja ja, jeg ved godt, at I hellere ville have, at det var i en mand. Men det bliver værre og værre, eller hvad siger man. De sidste par gange jeg er kørt hjem fra dans, har jeg slet ikke kunne stoppe mine spjættende ben, og slet ikke stoppe med at smile, og det er ikke bare et lille yndigt charmerende smil vi her taler om, næ det er et der når op over begge øre, med tænder og det hele, og jeg er absolut ligeglad, om der er madrester mellem fortænderne, når jeg smiler til alle de andre bilister. De tænker nok også, at det må være en gakkelakker der køre der i Grand Vitaraen, men jeg er ligeglad.

Også på arbejde, har jeg oplevet at jeg får komplimenter som aldrig før. Både fra kolleger, og fra gæster i huset. Det er meget mærkeligt. Det er sådan noget som ´hvordan kan du altid være så skide sød, og ´du har altså noget magisk, og nogle særlige evner´ (det sidste kom fra Eran DD)… ikke for noget, men det er jeg da slemt tilfreds med. Jeg mener nu ellers, at jeg altid er ekstrem servicemindet, men det er åbenbart blevet endnu bedre. Dette er jeg overbevist om, skyldes mit nye liv med dans, og med min guru Ronnie Handskemager.

medicin glad

 

Det kan godt være at I sidder og tænker, SLAP AF METTE MEYER, og at det lyder lidt overdrevet, at det kan ændre så meget, så jeg er nødt til at dele noget, som jeg egentlig syntes er lidt for privat, med jer. Men som jeg har skrevet om før, har jeg haft så meget hjertebanken, at jeg ikke har turde lægge mig til at sove om aftenen, og jeg har været sten sikker på, at der var noget helt ravende galt. Men der er heldigvis ikke noget galt med mig. Dr. Thusgaard, som jeg elsker, tror at det er noget angst, der stammer fra en nødlanding jeg var med i, i Paris en tidlig morgen for 15 år siden. Jeg har også opsøgt en psykolog, der mener det samme. Men sket er sket, så jeg valgte at få nogle piller, og at lave noget hjerne gymnastik, som bestod i, at jeg skulle give mig til at regne regnestykker ud, når det var værst, for at se om det kunne dæmpe mit vilde hjerte. Efter kun et par uger, var det allerede meget bedre, men det der er sket nu er, at jeg efter kun tre måneder sammen med Ronnie og divaerne, næsten helt er trappet ud af pillerne (jeg har ikke turde at slippe dem helt, men det håber jeg at gøre inden længe), og de dage jeg danser, glemmer jeg ganske simpelt at tage dem. Ja jeg glemmer sgu helt, at jeg nogensinde har haft det skidt.

Jeg håber sååååå meget, at I vil dele denne blog med andre kvinder der kæmper med noget stress og angst, og måske også med de dertilhørende kg. Jeg tror virkelig det hele hænger sammen, det er sgu da tankevækkende at min krop slet ikke har behov for  pillerne, de dage jeg danser. Men lige meget hvad det er, så er jeg bare så p…… glad.

Lige en ting mere, den der fibersprængning jeg fik til dans for tre uger siden er der stadig, faktisk er der to, siger de kloge. Men ved i hvad, fuck det, det går over af sig selv. Jeg danser så tit jeg kan, det må jeg godt siger zoneterapeuten, men måske skal jeg ikke lige stræbe efter flash dance lige med det samme, alt med måde siger hun. Faktisk er det min hviledag i dag, men jeg sidder allerede nu og hopper, fordi jeg ved at der er to timer på pejsegården i eftermiddag. Hvis jeg bare smutter fra arbejde tyve minutter tidligere, kan jeg vist lige nå hjem efter tøj.

Kys til jer alle.

 

Nu skal jeg være tynd…..

De der fem hurtige kg lader vente på sig. Jeg har ellers været ok dygtig, dog ikke snorlige. Jeg har bestemt mig for, at jeg fra i dag og to uger frem, kun spiser virkelig små portioner, måske kun halvdelen af hvad jeg tror jeg behøver, for at blive mæt. Faktisk skulle projekt´ fem hurtige kg´, have startet sidste mandag, med en nul sukker dag. Den havde jeg også fået Mette Ravn, som er min træningsmakker, med på. Men der gik ikke mere end et pr timer, inden jeg så mig selv spise en rundtom rugbrød med ost og syltetøj, jeg opdagede faktisk ikke at jeg havde spist syltetøjet, før jeg skulle skrive morgenmaden ind i min mad app. Det er lidt skræmmende, at jeg slet ikke opdager at har puttet noget i munden, inden det er for sent. Så nu vil jeg være virkelig obs.

de fem kg

Selvom jeg gang på gang bliver ved med at pointere, at jeg aldrig nogensinde bliver fanatisk med noget som helst, og at jeg er glad for det valg jeg tog, med at afvikle mit lille slanke/sundheds projekt langsomt bla bla bla, så tror jeg alligevel, at en lille del, helt inderst inde i mig, står med små knyttede næver og råber, skriger og skælder ud, og ville ønske at jeg bare havde taget fire mdr. på fuld skrue og så var den ged barberet. Men jeg kan slet ikke holde ud at tænke på alle de afsavn jeg skulle have bragt, så det nytter jo ikke, at blive ved at tænke på det. Jeg er et madøre, og det bliver jeg ved med at være. God mad og vin er livskvalitet.

Men mellem dig og mig, så drømmer jeg da helt klart, om at være en af de helt tynde damer nede på Strandvejen, som man, når man ser dem bagfra, skyder til at være en pige på 12, selvom jeg godt ved at det bliver jeg aldrig. Nej, jeg må vænne mig til at jeg ikke er helt ung mere, og at jeg fra nu af altid vil have lidt til gården, og lidt til gaden. Det til gaden kan der selvfølgelig hurtig laves lidt om på, men det må komme, når jeg har den figur som jeg er tilfreds med. Så kigger vi helt klart også på det. Man kan jo altid bruge tape, men det er sgu noget fedteri, så den del kigger vi på til efteråret. Det kan være at jeg bliver nødt til at skille mig af med min elskede Grand Vitara, og lease en lille billig bil, for at kunne få råd til babser, men hvad gør man ikke. Det vil også blive langt billigere i vægtafgift, benzin og grønne afgifter, altså det med bilen, så det er måske en helt god win win situation.

Det kan godt være at jeg siger at jeg ikke har holdt madplanen, men min træning har sgu været god, trods min fiber i ballen. Jeg har både danset, roet og trænet. Ja, roning er noget nyt, men min makker skulle ro, og hun mente at ´vi dæleme skulle vise dem hvem der var født ved gudenåen´ og den var jeg med på. Go Silkeborg. Jeg tabte, men det var heller ikke fair. Mette har været medlem af kanoklubben i 6 år…….ja godt nok engang i 90érne, men stadig snyd syntes jeg.

Vi havde også aftalt at mødes denne søndag morgen, og tage et kapløb i romaskinerne, men så sker der det, at jeg kommer til at drikke alt for meget rødvin lørdag aften. Jeg var til middag hos nogle venner, og som sædvanlig var både maden og vinen alt alt for god. Så det endte med at jeg måtte lade bilen stå, og låne en cykel. Jeg følte mig ikke spor fuld, men det var alligevel virkelig svært at holde cyklen på cykelstien, den lorte Raleigh ville absolut køre på vejen. Det må hun nok heller få en cykelsmed tilat kigge på, det er da alt for farligt.

Efter få timers urolig søvn, sådan er det altid når jeg har alkohol i blodet, måtte jeg op for at hente bilen og kører til Charlottehaven. Jeg sad i bilen et kvarters tid, for jeg var sikker på at jeg skulle kaste op, pu jeg havde det stramt, men jeg tog mig sammen, og gik ind for roede hele fire km. Det var virkelig hårdt, men jeg var lidt stolt af mig selv da jeg kørte derfra. Resten af dagen foregik på sofaen, jeg sov som en baby.

Som I nok kan fornemme, så starter jeg på en frisk i dag (igen), men nu kan jeg bare mærke at DEN er der…….jeg skal huske på at jeg snart skal have sommerkjoler og klip klapper på, og jeg kan læse i mine tidligere blogs, hvor ked af det jeg var sidse år på grund af min vægt, og der skal vi ikke hen igen. ALDRIG.

KYS M

 

Bikini, ja tak…….

Starter man på en frisk i dag, hvis man bare havde, en pissemøgdag i går? Nej vel. Jeg gik heller ikke helt i sumpemode, men jeg havde det ad h til. Jeg var svimmel, havde kvalme og var helt vildt træt. Alt det hurlumhej, bare fordi jeg ikke kunne sove natten til tirsdag. Og det med at lave sund mad sådan en dag, GLEM DET. Jeg stoppede hos den dyre italiener for at købe take away til Christopher, han elsker den med kylling og soltørrede tomater. Til mig selv købte jeg pølser fra hanegal, og en ‘dag for gammelt pølsebrød fra paagen (det var det eneste de havde i Irma), til gengæld var det dato mærket og billigt. Normalt er jeg ekstrem sart med datomærker og lugt osv. men i går var jeg helt ligeglad, for jeg skulle have to hottere og en mathilde cocaomælk. Jeg var godt klar over at den nok ikke var helt efter slankebogen, så for at bøde lidt for min udskejelse, købte jeg en hel kasse store flotte jordbær. Dem spiste jeg så en 10 stykker af før jeg faldt i søvn, garanteret savlende, og uden at børste tænder. Yep klamt.

Men nu er jeg så igen i fuld hopla. Jeg sov som en baby, og vågnede kl.6, som om der var springfjedre i min seng. Så nu står jeg, og små danser, skønt. I nat er vi ladt! (o la la la) Bare en håndfuld af hjerter i femte gear! (o la la la) vi ruller vinduerne’ ned så vi kan hør’ hvad vi skriger……elsker den sang.

Jeg har ikke været til dans, siden sidste tirsdag, det er helt skævt, men jeg fik en lille fiber i lysken for halvanden uge siden, som jeg så valgte at ignorere, og dansede videre, det var måske ikke så smart, så nu har jeg den sidste uge valg, kun at styrke træne, men både med Louise, med mig selv, og med min nye makker Mette. Ja det har I ikke hørt. Jeg har lavet en pagt med en der hedder Mette. Vi skal tabe fem kg. sammen. Selvom jeg har gået, mere op i cm end i kg, så må det sgu da kunne lade sig gøre, bare lige at tabe 5 sølle kg fedt. Så det gør vi fra i dag. Og hun er helt med på, at en god dag, udløser en fint klistermærke i kalenderen. Det er jo mit lille belønnings system. Det er skønt, nu at sidde og kigge tilbage i kalenderen, og se hvor dygtig, jeg alligevel har været. Der er faktisk rigtig mange klistermærke dage, ikke nok, men jeg er på rette vej.

Vi, altså den anden Mette og mig, har tænkt os at træne sammen hver søndag, og så ellers være god inspiration for hinanden mht. aftensmad, ugentlig træning, og vejninger. Vi ses begge to, kun med Louise hver anden uge, hvor vi hver især bliver vejet, men det er ikke helt nok, jeg kan godt lide at se grammene forsvinde stille og rolig, dag for dag. Jeg ved godt at det ikke anbefales på diverse kurer, men jeg kan huske, fra jeg startede mit eget show sidste sommer, at det var en kæmpe motivations faktor. Og tanken om at fedtet lige så stille smelter af, er skøn.

Mette, som jeg nu træner med, har fulgt min blog siden jeg startede, og hun nævnte at jeg i tidernes morgen havde skrevet, at jeg drømte om at få dans ind i mit liv igen, så det er bare en af de mange ting, der er ved at gå i opfyldelse. Det gør mig virkelig glad, at tænke på alle de små ting der er ændret på bare ni mdr. Jeg sætter stor pris på alt der er sket af fremskridt indtil nu, men hvis jeg skal vælge er det bedste, altså efter Ronnie Handskemager (eller betterøv som vi kalder ham), det at jeg nu kan gå i kjoler med bare ben, for jeg har nemlig fået mig en akillessene. Den har gemt sig godt i flere år. Jeg har været nødt til at gå i teltkjoler med gamache bukser under. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg troede at jeg kunne skjult i de gevandter. Måske kunne jeg bare godt lide tanken om at være tildækket, I don´t know. Jeg går stadig ikke i stramme trænings toppe, men det kommer måske.

bikini

Og ved I hvad, jeg har sgu lige bestilt en bikini, som jeg 100% sikkert, skal have på når jeg ligger og soler på fortet til sommer. Egentlig har jeg lovet mig selv at gå nøgen rundt i kvinde afdelingen på badeanstalten, tænk at blive brun på mine fine store baller. Det ville da være verdensklasse. Og det skulle efter sigende være kvinder i alle størrelse, farver og aldre der ligger der på badeanstalten, så lad os se om ikke også jeg tør……….. Ville godt nok stadig gerne aftenbade, men er nummer 500 på ventelisten til at få nøgle, så det bliver nok ikke i år. Men jeg kan stadig købe dagskort, så det er det jeg gør d.1 juni. Sikke vild jeg er ved at blive hva´.

Kys M

Måske har jeg en lille bitte skrue løs……

I dag har været en rigtig god dag. Jeg startede med en grønkål/ingefær/citronjuice. Den smagte meget bedre end forventet. Men nu havde jeg købt, en kæmpe pose grønkål, og vidste faktisk ikke, hvad jeg ellers skulle bruge det til. Det ser så sundt ud, når det ligger der i Irma og strutter, men når det så kommer hjem i mit køleskab, har det det med at blive for gammelt. Jeg prøver så godt jeg kan, at minimere mit mad spild, men når man som mig, starter på en frisk en til to gange om ugen, kan der altså godt hobe sig en hel del frisk frugt, rodfrugter og grønt op, som vi ikke kan nå at spise. Heldigvis kan næste alt smides i en tærte, det er også det der er sket i aften. Ja, vi når så ikke at spise den, for ingen af drengene kommer hjem og spiser, og jeg har lige stået og spist mig mæt fra en gryde fyldt med knoldselleri mos. Ej hvor var det godt.

madspild

Jeg har danset fire timer i denne uge. Det i sig selv er fantastisk, men ellers har ugen sgu været lidt op af bakke. Mine øjne er stadig inficeret med, gud ved hvad, så det er stadig no go til make up, så jeg går sgu og ser lidt træt ud, og det hjælper ikke på humøret. En af mine søde receptionister sagde godt nok, at hun syntes at jeg var pænere uden, men jeg tror bare at hun ville være sød. Men jeg har tænkt mig at proppe mig med en masse mad og grønne juicer, som er sundt for mig, så mon ikke poserne under øjnene forsvinder og så en lille smule sol i påsken, så går det nok.

Jeg har også haft så mange ting i knolden det sidste stykke til. Jeg læste en artikel i Berlingeren om Binge Eating Disorder som en veninde havde sendt til mig. Jeg vil jo rigtig gerne helt i mål med mit slankeproject, og det kommer jeg også. Men det kunne være rart at finde ud af hvorfor jeg ikke stopper efter femten bidder aftensmad, men spiser dobbelt så meget, når nu jeg er mæt. Det der stod i artiklen kunne jeg nu ikke bruge til noget, for det var sådan mere noget med at spise uhæmmet flere gange om uge, og så bliver rigtig ked af det bagefter. Altså vi taler familiepizza, burger, kager på en gang, og det kunne jeg ikke finde på. Men der er ingen tvivl om at der er mange former for spiseforstyrrelser, ikke kun dem vi kender bedst som bulimi og anoreksi, og jeg kunne da godt have mig mistænkt for, at have udviklet en lille en. Det der med at jeg spiser alt for meget til aftensmad, ja det er kun om aftenen, selvom jeg egentlig ikke har lyst, men mit hoved tvinger mig, på en eller anden måde, til at gå ud og tage en portion mere. Eller også kan jeg sidde der helt mæt og tilfreds, men alligevel går jeg ud og spiser to Spangsberg flødeboller med kokos. For det første, hvorfor spiser jeg ikke bare en´, og for det andet, hvorfor spiser jeg dem overhovedet, når det ikke er fordi, at jeg virkelig har lyst. Det er sgu da gak i låget. Det er nu ikke sådan at jeg fortryder, og bliver ked af det bagefter, det stod der også i artiklen at man gjorde, nej jeg bliver mere sådan lidt tilfreds og rolig indeni. Jeg tror selv at det er en trykhedsting, det der med det søde. Det andet med at tvinge mig selv til at spise mere end jeg har behov for, er lidt mere uldent. Måske jeg skulle spørge en psykolog. Tror at jeg straffer mig selv, over diverse ting. Det skal jeg sgu til at holde om med, for hvad er det jeg skal straffes for, det ved jeg simpelthen ikke. (Har måske en anelse, men det hjælper altså ikke noget, der er jo ingen der er perfekte, og vores drenge ser ud til at have det nogenlunde, selvom vi er blevet skilt…) Men er det nok at slå sig selv i hovedet i elleve år, eller skal der mere til, det tror jeg skal arbejde lidt på.

Nå men nu skal jeg fortælle jer hvad jeg er rigtig glad for mht. mit slanke projekt. Jeg har lært at træne igen, tak Louise (min personligt træner), jeg er begyndt at danse igen, hvilket jeg elsker. Det skyldes selvfølgelig i høj grad Ronnie Handskemager og Danse divaerne. Var jeg startet et sted, bare med åleslanke chicks, og en aerobicinstruktør der havde taget et weekendkursus i dans, ville jeg have været der præcis en´ gang, og derefter aldrig være dukket op igen. Ronnie er en pisse god danser, og så formår han at håndterer 50 dansedamer og herre på en gang. Det har jeg simpelthen så stor respekt for. Udover at jeg har lært at træne og danse igen, har jeg tabt 15 cm om hvert lår, 20 cm om maven og mine arme er blevet sådan ca. halveret, så det er bare at starte igen. Så selvom vægten har stået stille ret længe, er der er en ny dag i morgen. Og der skal der tænkes mad og portioner!!!!! Så er det sgu nu jeg sætter ind på madsiden. De siger jo også at maden er 80% og motion er de sidste 20. Men jeg har været nødt til at gøre det på min måde, ligegyldig hvad andre tænker om mig. Basta.

Jeg har derfor lige siddet og lavet en lang liste, over alle de sunde ting jeg kan lide, så de dage hvor overskuddet ikke er det bedste, og jeg absolut ingen fantasi har, må jeg så bare kigge på den og vælge nogle af de madvarer, i stedet for at bekymre mig om ikke at få lavet varmt mad. Kender I det, man står i supermarkedet og stirre blindt ind i køledisken, men hovedet er helt tomt, og det eneste man kommer ud af butikken med er nogle citroner, og en pakke rugbrød, og det er sgu ikke meget bevendt, hvis man skal lave en sund og lækker aftensmad. Og det der med madplaner, det er bare ikke mig. Gælder mig så meget til at der kommer gode kirsebær, så skal I se kiloene rasle af……

Nu vil jeg lave mig en kaffe, finde min fantastiske massagepude frem, og se to afsnit House of cards, inden jeg går i seng. Jeg skal på arbejde i morgen, ja der er jo nogen der skal holde Danmark igang, selvom det er påske.

Sov dejligt.

M

Ja, jeg bliver sgu starstruck

I dag går det bedre, jeg kan ligesom mærke at trangen til daggammelt formfranskbrød med smør honning er ved at fortage sig. Det er et hit, når man (jeg) ikke er på toppen. Det, og så det samme gamle hvide franskbrød, bare klappet sammen med en rugbrød, selvfølgelig også med smør imellem, det er lykken. Jeg ved godt at der er folk, der propper alt mulig andet imellem, og kalder en amager mad, men den er hel gal. Nej, det eneste rigtige, er sådan som min mormor lavede den. BUM

Når jeg ikke har det så godt, har jeg brug for alt det trygge jeg kan komme i nærheden af, og det er mest noget, der har relation til min barndom og til mad. Jeg burde sgu finde på noget nyt der ville kunne klarer det samme, og ikke har noget som helst med blødt mad at gøre, måske køb af sko, men alt andet lige, er det sgu både nemmere og billigere med en franner. Nogle gange er jeg desværre bare ligeglad med, om det får mig til at ligne en rullepølse, og slet ikke gør noget som helst godt for mig. (det er noget med at straffe mig selv, men den tager vi lige næste gang)

straffe

Det var i øvrigt en hornhindebetændelse jeg havde fået raget til mig. Det er ikke til at sige, om det er en virus eller en bakteriefremkaldt infektion, jeg selv, vælger at tro at det er en virus. Kan ikke udholde tanken om at jeg skulle have rørt noget klamt, og så stukket fingrene i øjet. Jeg tænker coli måske, yak, men det kan godt tænkes, for jeg har godt nok fingrene i flere forskellige tastaturer, kuglepenne og diverse løsdele på en dag, for ikke at nævne håndtag………. Tænk på hvor mange der ikke vasker hænder efter at have tørret sig i nummeren, den tanke er bare ikke ret lækker. Men fra nu af er det slut med at stikke fingrene i øjne, næse og mund. Det med næsen bliver nok det sværeste.

Nå, nok om sygdom. Der er også sket noget godt. Det er virkelig sjældent jeg bliver star struck, ja ja,  jeg ved godt, at der var dengang med Søren Ryge og James Priece på samme tid, men det taler vi ikke om mere. Næ, Stine Bosse siger jeg. Jeg skulle tale med hende fordi hun skulle interviewes i Radio24syv her til morgen. Jeg fik det ligesom min veninde får, når hun møder en vis person i Bernstorffsparken, når hun lufter hund. (ham den ene fra monte Carlo). Hun beskrev det som at stå og tale hyggeligt sammen, men bagefter kan man ikke huske hvad man har sagt, og i bedste fald, kan man håbe på at kun halvdelen var volapyk. Jeg syntes simpelt at hun er sådan en powerkvinde, ja både Stine og min veninde… Hun er sgu så sej. Gad godt at have en pondus som hende. Jeg ser mange kendte hver dag, men der er bare nogen der har en udstråling, der blæser en omkuld, og for mig er det Stine.

Jeg må indrømme at jeg ikke har overholdt alt det jeg havde sat mig for, her de sidste to uger. Det er så svært for mig når jeg bare ligger på divaneseren. Jeg passede mit arbejde, men så var jeg også helt flad, øjnene gjorde ondt, og skulle bare lukkes. Og det var ikke bare det at jeg havde ondt, jeg havde også ondt af mig selv, og var ked af det. Det kan sgu da ikke passe at jeg er så svag, at jeg bliver ved med at rage alting til mig. DET VAR IKKE SKET FOR STINE BOSSE!

God dag derude.

Kys M

Jeg skal ha´briller……

Nu har jeg været skidtmas i halvanden uge, og er selvfølgelig ved at gå ud af mit gode skind. Og hvad sker der lige når jeg har det skidt, yep jeg får lyst til hyggemad, og i min terminologi betyder det boller, havregrød, banan, primadonna ost og Mathilde kakaomælk. Det eneste grønne jeg har fået er en kæmpe røvfuld cherry tomater, for de´ smager godt. De første fem dage tænkte jeg ikke over hvad jeg spiste, for jeg vidste at jeg snart ville blive frisk igen. Men som dagene gik, og jeg ikke fik det bedre, og desværre heller ikke fik noget som helst form for motion, besluttede jeg mig for, at det nok var bedst at jeg ikke spiste for meget. Jeg vil jo ikke pludselig have taget to kg på, bare fordi jeg har været syg. Så nu bliver alt jeg indtager skrevet ned, og det kommer ikke over 1000 kcal. Så håber jeg på, at mit basale stofskifte, klarer det meste.

Det værste af det hele er, at jeg ikke kan danse, den der virus jeg har fået, har sat sig på hornhinden, så det gør ondt, svier, og føles som om jeg har grus i øjnene. Så jeg drypper øjne og prøver at holde dem lukket så meget som muligt. Det er ikke optimalt på arbejde, men jeg prøver. Kan I se mig sidde i receptionen uden makeup, og med skiftevis det ene og det andet øje lukket. Nok ikke det kønneste syn i Peoplegroups historie. De sidste dage har jeg holdt en fem-seks timer, og så har jeg sovet resten af døgnet, eller jeg har hørt en film på netflix….. Det er heller ikke en optimal oplevelse man får der, kan jeg godt sige jer. Men nu skal jeg have briller, så øjnene kan hvile lidt. Så er den næsten hjemme, jeg ser tv charli, strikker og skal have briller…… Mette 80 år.

briller

Det der med dansen er det der piner mig mest, for jeg ved at de andre danser runde både tirsdag, torsdag, fredag og lørdag. Men sidste uge fik jeg en facebook besked, fra en anden danse diva. Hun skrev ´hvor bliver stjernen af´. Bare det at hun havde opdaget at jeg ikke stod deroppe i anden række til højre, varmede min sjæl helt vildt. Så det er klart at jeg glæder mig til at komme afsted igen. Giver den lige en uge mere, hvor øjnene får ro, og så hopper jeg med igen. Så det er soleklart, at jeg er nødt til at styre kalorieindtaget, så jeg ikke ligner en rullepølse når jeg kommer tilbage igen.

I dag har vi fødselsdag i hjemmet. Min ældste Frederik fylder 24 år. Det var egentlig meningen at vi skulle fejre ham i aften, for han har jo sin egen lejlighed, men bare tanken om at han skulle vågne op helt alene, var jeg ikke pjattet med. Så i aftes blev vi enige om, at det nok var bedst at jeg hentede ham, så han kunne sove hos os. Det var en rigtig god beslutning, nok mest for moderen, men hvad gør han ikke for mig. Normalt står jeg med den store middag og lagkage når drengene fylder år, men fordi jeg ikke har det så godt, kommer min eks med dejlig sundt take away, og så køber jeg en stor othellokage til dessert. Frede elsker lagkage, så det går nok for denne gang, at det ikke lige er familie lagkagen. Den laver jeg til ham en anden dag.

God dag derude.

M

 

1 2 3 4 5 6 17