Back in business.

Krisen er afblæst. Jeg er alligevel hverken træt, gammel eller syg………….ja jeg springer ikke rundt på væggene endnu, men det gør jeg helt sikkert igen i morgen. Det er utroligt, hvor depri jeg bliver, når jeg har det skidt, men en god lur på en 30-40 timer gør simpelthen underværker. Lemmerne er en smule stive efter at have ligget på langs så længe, og min samvittighed er kulsort over ikke at have bevæget mig, samtidig med at jeg har fyldt mig med kulhydrater i de fleste af mine vågne øjeblikke.

Jeg er ikke typen der er så heldig, at jeg mister appetitten, når jeg har det skidt, næ næ tværtimod, det er hurtig ud i køkkenet, varme en bolle, smører den med smør og honning (rigeligt smør, så honningen ikke sniger sig ned igennem brødet klister på fingrene), op på en tallerken og tilbage under dynen. Det er det´ eller buko rejeost, ja og så selvfølgelig et glas iskoldt juice eller Mathilde kakaomælk til. Jeg var helt obs på, at kroppen nok hellere ville have noget presset saft med ingefær, men jeg havde ingen ingefær. Det var ærgerligt……..

Ja det var et mega stejlt skråplan jeg der var kommet ud på, men nu er jeg er tilbage på sporet igen. Tør slet ikke stille mig op på vægten. Jeg var kun 7 kg. fra mit sidste delmål………HVAD HAR JEG DOG GJORT.

Måske er sådan et par dage ikke så slemt, men i hovedet vejer jeg 200 kg, så jeg tænker, at jeg vil tage et par hardcore slankedage for at opveje de mange ekstra kcal. fra weekendens utallige udskejelser. Først derefter tør jeg igen stille mig på vægten, og begive mig ned at slanketrappen igen. Der er jo syv trin endnu. Here I come.

Hate vallentine

Her på arbejdet vælter det ind med blomster, fine hjertekort og chokolade. IKKE TIL MIG….. Det er jo Valentines dag, som jeg selvfølgelig hader. Jeg ved dog ikke, om jeg ville være helt så kynisk, hvis jeg faktisk havde en kæreste, jeg kunne forkæle……… man ved aldrig. Som det ser ud lige pt. vil jeg hellere ud til Ronnie Handskemager og danse og svede tran sammen med girls & gays, og der finder jeg jo af gode grunde ikke en kæreste.

Pyt, det kommer når det kommer, men tanken er der. Skal bare lige være møglækker igen.

KYS

M

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *