Videre Mette Meyer……

Jeg er godt klar over at jeg har været lidt stille, det sidste stykke tid. Det er lige som om, at jeg ikke rigtig har haft noget at skrive om, i hvert tilfælde ikke noget der ville være interessant for jer. Jeg ville på nuværende tidspunkt hjertens gerne have fremvist et flot slutresultatet på mit slanke project, med billede og det hele. Så jeg er lidt skuffet og sur på mig selv over, at jeg ikke er i mål endnu. Inderst inde havde jeg håbet på, at jeg kunne fremvise en flot bikini krop, men sådan ligger landet ikke. I mit hoved er en flot bikinikrop. En helt slank (læs tynd) brun krop, som man ser i reklamerne for solcreme. Ej hvor de er pæne de piger. Men sådan en får jeg aldrig, så hvad er det næst bedste jeg kan være tilfreds med når jeg nu ikke er en ung pige længere. Der må nye boller på suppen eller rettere nye idealers i knoppen.

Jeg er begyndt at følge en side på Instagram der hedder https://www.instagram.com/swimsuitsforall/ Der er dæleme damer i alle figurer og størrelser, og de er alle og en, iført både bikini og badedragter. Det er befriende at blive mindet om, at det faktisk er helt ok at vise sig på stranden, selvom man ikke er en str. 36. Faktisk har jeg en hel kasse bikinier i netop den str. stående i skabet. Har aldrig rigtig opgivet håbet om at komme til at passe dem igen, så de er aldrig blevet sat op på loftet envidere smidt væk. Hvad tror jeg selv. Kommer sgu da aldrig til at passe dem igen. Men mindre kan også gøre det, jeg mangler bare rullen på maven, den dejlige muffintop,altså der er rigeligt med muffins, nok til en hel børnefødselsdag, men så bliver det sgu helt ok. Og det skal nok lykkedes inden længe.

Jeg har en lille konkurrence (det er det i hvert tilfælde i mit hoved), kørende med nogle af danse pigerne de næste 10 uger. Sidste uge blev jeg slået med 100g. Men nåede alligevel 1,4 kg. og det var fint for mig. Denne uge har jeg slet ikke turdet veje mig endnu, har en følelse af, at jeg har hele kroppen fyldt med vand, så jeg venter til på onsdag, og sørge for indtil da,  at drikke en masse padderokke te. Forhåbentlig er det lidt vand drivende. Det er i hvert tilfælde det ry det har. Kunne simpelthen ikke magte skuffelsen over et højere tal på vægten. Slet ikke ovenpå det jeg udsatte mig selv for ugen forinden. Jeg lavede en profil på tinder.

Er nu af den overbevisning, at det ikke er den måde jeg kommer til at møde min kommende soulmate på, men hvorfor ikke give det forum en chance, og mig selv, for den sags skyld. Jeg kender en del der har mødt en kæreste derinde, og det viste sig da også at jeg kendte en håndfuld eller to, af de mandspersoner der var derinde. Så jeg måtte pakke mine oldschool fordomme sammen, og kigge på det med helt nye øjne.

Jeg lagde en vellignende billede på min profil, og gik i gang med at swipe. Til jer der ikke kender tinder, så foregår det sådan at man downloader en app på sin telefon, og laver en profil. Det er frivilligt om man bare vil lægge et billede op, eller om man skriver hvad man søger og/eller lidt om sig selv. Jeg valgte billedeudgaven, og så gik jeg ellers i gang med at swipe…..rigtig meget til venstre som betyder nej, og meget få gange til højre som betyder ja. Der var et par stykker som jeg kender i forvejen, dem havde jeg egentlig lyst til at swipe ja til, men det turde jeg alligevel ikke.

F…. hvor var det stressende for sådan en pæn og  pligtopfyldende pige som mig. Det er åbenbart kutyme, at man ret tit checker sin profil, men jeg havde forestillet mig, at jeg ville logge ind en gang hver aften, og så svarer pænt tilbage, men jeg oplevede at hvis jeg var er for lang tid om at svarer, fik  jeg beskeder som, ´nå du er åbenbare ikke interesseret nok´ eller ´ja det er altså virkelig dårlig stil at du ikke svarer´ osv. osv. Blev helt stresset. Men jeg tog ja hatten på, og bestemte mig for at drikke en kaffe, med en af de søde mænd. Vi skulle mødes i en park, en åben en selvfølgelig, så han ikke kunne finde på at overfalde mig, eller det der er værre.

På vej til mødet gjorde jeg mig meget umage med at tænke gode tanker, sådan som ´det er lige meget hvad tøj han har på´, ´det er lige meget om han har iført sig en guldkæde´, for det hader jeg. Jeg har efterhånden rigtig mange mærkelige regler for hvad er er lækkert, og især hvad der ikke er. Heldigvis havde han t-shirt, jeans og en par converse på, så de bekymringer kunne jeg godt have undladt at beskæftige mig med. Han havde også skæg som på billedet, så alt var godt. Dog var han slet ikke de 1,77 som der stod i profilen, men jeg er jo en lille lort, så for mig er det lige meget med højden. Jeg gav ham et lille kind knus da vi mødtes lige indenfor indgangen, gik nogle få meter før vi satte os på en bænk, og talte i mere end en time. Så lange så godt

Han var super nem at tale med, virkede klog, og på mange måder klingede vi meget godt. Flere gange blev jeg dog distraheret af en tanke om hans skæg, og jeg havde virkelig svært ved at koncentrere mig om hvad han sagde. `Han kunne godt lige have barberet sig på kinderne´ Hvis jeg skulle på en date og havde skæg, ville jeg have gjort mig lidt umage og trimmet det er skulle trimmes. Og lugtede hans bluse ikke også lidt af loft da jeg gav ham et knus, og er det hår på ryggen jeg kan ane oppe ved halskraven…….. Sådan nogle tanker for´ rundt i hovedet på mig, alt imens mens jeg prøvede at koncentrere mig om den samtale vi havde gang i. Prøvede endda at nive mig selv i låret for at få tankerne til at stoppe, men det hjalp ingenting. Jeg sad og blev lidt gal på mig selv. For hvad h…….. er det for kriterier at dømme andre mennesker på. Det havde jeg det slet ikke godt med.

Så I kan nok forstå at der har været travle oppe på øverste etage, og jeg var da også helt drænet bagefter. Faktisk flere dage efter, følte jeg mig helt udkørt.

Sådan en kaffedate tager jo kun en times tid, så jeg skulle tilbage på arbejde bagefter. Men hvordan slutter man så ordentligt af. Jeg nævnte noget om at skrives ved tror jeg. Alstå selvom jeg godt vidste, at vi ikke skulle ses igen. I løbet af vores sidste samtale emne, tabte han mig mentalt, som man siger. Vi talte lidt om, at han havde tendens til at larme rigtig meget på nettet, mest om politisk. Og det er måske ikke skidt i sig selv, men det var det emne han larmede med jeg ikke magtede. Uden at sige for meget, tør jeg godt kalde ham hygge racist. Det er et godt udtryk, som jeg har stjålet fra en veninde.

Så hvis jeg tvivlede lidt på om vi skulle ses igen, var det godt og nemt, at han lige fik nævnt det med larm på nettet, og lige toppede daten af med at sige at han gerne ville se mig igen, og at jeg var super smuk, meeeen at jeg godt nok var lidt større end han havde forestillet sig en kæreste skulle være…… WTF. Lige mit ømme punkt. Hvorfor var det nødvendigt for ham at nævne det, skulle jeg så også have sagt at jeg ikke syntes at han var soigneret nok til mig, og at han lugtede af loft……….Det kunne jeg da aldrig finde på. Sååååå han måtte videre.

Så var der godt nok også lige ham den flotte som jeg havde aftalt at ses med, men ham nåede jeg ikke at se, inden han havde skrottet mig igen….. Havde ham ellers som en tryg backup plan samme dag, hvis første date nu var skod. Sikken en ruchetur. Det er jeg slet slet ikke parat til. Det kan være at jeg har helt ret i, at det bare ikke er det rette forum for mig. Men hvem ved, måske får jeg lyst til at give det en chance igen en anden gang.

Dejlig sommer dag

M

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *