SHOWGIRL

JEG ER SÅ TRÆT af at knappen på mine nye jeans gnaver sig ind i min delle på maven. Hver gang jeg har haft dem på, sidder i bilen på vej hjem, kan knapt trække vejret, og bander mig selv langt væk. Hele vejen op ad trappen til tredje th kører den samme plade igen og igen i mit hoved. Tag dig dog sammen Mette Meyer, hvad h….. skal der til før du giver den en skalle igen…… Endelig, de 90 trin forceret og jeg når ind i entreen, lukker døren bag mig, åbner knappen og wuhm siger det, så vælter hele muffin toppen ud i en stor masse. Hvad skal jeg dog gøre. Det er fandeme til at stortude over.

I princippet går det ellers meget godt, men jeg mangler jo stadig den talje. Jeg ved den er der, og den SKAL jeg altså bruge. Faktisk skulle jeg have brugt den i aften, det var aftalen. For i aften starter en ny kapitel i mit danse eventyr. Jeg skal være Showgirl. Jeg magter bare ikke at der vælter fersk kød ud over nederdelens linning, mest fordi jeg rigtig gerne have en fin trænings nederdel (i min normal størrelse), og så er det immervæk pænere hvis der ikke sidder en rulle lige der midt i et hele. Det er et NO GO.

Jeg skal også ud og købe latinsko, heldig ikk´. Det er virkelig mange år siden jeg sidst har haft et par dansesko på, gad vide om jeg stadig kan danse med høj hæl. Måske ikke, men så får jeg det helt sikkert lært. Tror det bliver mega sjovt, og så er det lidt noget andet end jeg er vant til. Men det kommer I helt sikkert til at høre mere om. Glæder mig til i aften 19,35 der går det løs.

Jeg var ude i at jeg skulle bage kage til de andre showgirls and boys på introdagen. Havde forestillet mig at vi skulle sidde på gulvet og snakke om hvad vi skulle danse, og hvordan det hele skulle foregå, men der tog jeg fejl. Det er vist noget med at vi starter benhårdt op, ikke noget pakken ind i vat fordi det er første gang, nej nej Henrik som underviser os, er lige kommet hjem fra ferie helt lækker brun og sprængfyldt af energi…….så vi får helt sikkert bank. Snupper lige en powernap, så er jeg klar.

Men jeg altså fatter ikke det der med maven, for sommeren har stået i dansens og sundhedens tegn. Jeg har rørt mig rigtig meget, spist sundt og masser af grønt. WTF. Men det er nok et rosébælte, jeg har pådraget mig, men en sommer uden rosé, det magter jeg ikke. Der sidder vitterlig en yndig engel på den ene skulder og holder mig på sporet, og en rød djævel på den anden som siger ´gør det dog, lev nu livet´, og så er det jeg nogen gange falder i. ÆV. Gad vide om de nogensinde kommer overens. Det skal der arbejdes på. Det korte og det lange er, at jeg f……. skal styre mit kalorieindtag. Faktisk begyndte jeg at skrive ind i min Lifesum app i går. Det gør det altså noget nemmere at økonomiserer så der også er plads til lidt aftensmad. Den er og bliver min akilleshæl. Ville så gerne ind i en rytme hvor jeg kunne nøjes med en grøntsags smoothie til aftensmad. Jeg er på tredjedagen hvad det angår, men ved ikke hvad jeg skal gøre for at få ind i knolden en gang for alle, at jeg KUN skal gøre det, der er godt for mig. Det arbejder jeg også på. Protein/grøntsags smoothie ER godt for mig!!!

Lige nu er jeg top motiveret. En af mine kollegaer har lige tabt 25 kg fordi hun har lært at holde styr på sine kalorier. Hatten af J.

Kys og dejlig dag

M

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *