Udfordring overstået. Uge 27 here I come.

Uhh det er lang tid siden jeg sidst har opdateret. Det skyldes bla. at jeg er blevet opereret i min højre hånd, og har ikke været til pænt brug siden. Det er en udfordring at rende rundt med en Anne og Lotte hånd, og det skaber en del problemer i de daglige gøremål. Det behøver jeg ikke komme nærmere ind på. Men min lejlighed ligner noget der er løgn, og jeg har haft virkelig mange dårlige hårdage. Kan jo ikke engang lave en simpel hestehale med en´ hånd.

Men lad mig starte med den egentlige grund til at jeg overhovedet blokker. Jeg skal være tynd! Eller I ved hvad jeg mener. Bare lækker, og så er det ikke så vigtigt hvad vægten står på. Jeg er godt klar over at det har taget laaannngggg tid, også længere end jeg er stolt af, og ind i mellem kan jeg godt gå i panik over at jeg ikke er kommet længere end jeg er. Jeg har ikke engang en god undskyldning eller et godt svar på hvorfor det går så trægt. Jeg fungerer åbenbart sådan, at når jeg er rigtig glad og har masser af energi, så går det strygende og jeg træffer alle de rigtige valg. Anderledes skidt ser de ud hvis jeg er stresset i hovedet, eller ikke er helt på toppen. Så træffer jeg dårlige valg, og lever slet ikke op til de dejlige mad billeder jeg lægger op på Instagram. Så bliver det bare til en oste- eller leverpostej mad, og ikke ret meget grønt.

Og så alligevel. Når jeg tænker grundigt efter, er jeg blevet virkelig dygtigtig, til at vælge ´det rigtige´ når jeg hver eneste dag bevæger mig ind til frokostbuffet fælden. Jeg spiser væsentligt mindre, og min tallerken er fyldt med glade farver, og de gange hvor jeg har haft lyst til junk, er det blevet ved tanken. Det lykkedes mig simpelthen at kører forbi alle take away restauranterne, selvom jeg i hovedet har givet mig selv lov til at sumpe med fedtet mad i sofaen. Det er helt tydelig at de nye vaner, lige så stille har sneget sig ind på mig. Mindre portioner, mere motion, mere grønt, mindre sofa, og så har jeg det ekstremt meget bedre end før. WIN WN SITUATION.

Summasummarum så er´ jeg blevet hende den sunde jeg drømte om at blive. Er helt sikker på at jeg er fin og grøn indeni. Så nu mangler der bare at jeg spiser 20% minder ved hvert måltid, for der er jeg stadig de 10 kg. der skal skrælles af. Jeg har tænkt mig at de første fem ryger før jul, og de sidste tager vi efter nytår. Mit endelige slutmål er uge 27 næste år. Der skal jeg på danseferie i Spanien, og VIL simpelthen føle mig godt tilpas i bikini. Altså, tænker ikke at jeg skal danse rundt i bikini, for det er der ikke nogen der kan være tjent med, men bare det at kunne spankulerer ned til poolen uden først at skulle svøbe mig ind som en rullepølse, i en eller anden tvivlsom sarong produceret af små børn i Kina, og købt i en virkelig rodet bod på stranden. I kende det nok. Man (jeg) har ikke tal på hvor mange utjekkede klædningsstykker jeg er kommet hjem med i årenes løb fra rejser diverse rejser jeg har været på. Det er som om, at jeg bliver en anden person når jeg er nede i varmen. En lille smule trailor trash er der altså inden i mig. Thank god, at jeg ikke er total impuls styret.

Nå men I skal også hører mit operations eventyr. Lad mig sige som det er, det med nåle er ikke en af mine spidskompetencer. Jeg er blevet bedre med årene, men har det med at besvime af skræk. Jeg havde pådraget mig en strikkeskade, og var nødt til at blive opereret. Ja, det er slut med ´Mettes futter`, eller i hvert tilfælde er produktionen sat på svagt blus. Det er nu ok, for jeg har heller ikke tid til at sidde i den berømte bløde sofa og strikke time efter time.

Jeg havde selvfølgelig ikke sovet natten før operationen. Spekulationer om alt ville gå som det skulle, eller om ortopædkirurgen ville have en off day og komme til at skære alle mine fingre af fyldte en del. Så jeg var virkelig nervøs da jeg mødte op på klinikken på Jægersborg alle´ tidligt tirsdag morgen. Jeg satte mig ind i venteværelset, måtte lige ud og tisse 800 gange, og så blev jeg kaldt ind. Den mega søde sygeplejerske kom og hentede mig, og førte mig ned på stuen. Jeg blev temmelig overrasket da jeg fandt ud af, at de ikke havde noget bedøvelses creme, som kunne total lamme min hud inden de skulle stikke. Jeg blev bare smidt op på briksen, eller jeg måtte have en skammel til at komme op fordi jeg har så korte ben, min arm blev spændt fast som i en skruetvinge, og den var stram kan jeg godt afsløre. Det lå jeg så i et jerngreb, alt imens min arm blev tømt for blod, i øvrigt den mærkeligste fornemmelse ever, lidt lige som Buster Oregon Mortensens trylle arm. Og så kom sprøjterne. To stik mellem hver finger, men jeg peb kun ganske lidt. Derefter skulle jeg ligge og vente et kvarter hvorefter kirurgen kom og nev mig med en tang for at se om jeg var bedøvet. Det var jeg, eller overfladisk føltes det som om jeg var…….Så skar han, og så skreg jeg. Nå du skal da vist have lidt mere bedøvelse sagde han jovialt, ja det tror jeg nok jeg skal. Jeg gik så ud fra at jeg ikke ville kunne mærke de ekstra stik. Der tog jeg fejl. Han stak fire gange i det tynde hud mellem fingrene og helt ned i hånden, men så var jeg også bedøvet helt op i armen. Operationen tog kun en halv time, alt imens jeg prøvede at koncentrere mig om alt andet en skalpellen og lægen for enden af min arm.

Jeg tænkte bla. på hvor dejligt det er at bo i et land hvor man kan blive opereret uden at bliver bonet en million. Og så brugte jeg rigtig meget tid på at fokusere på min fod, som jeg kunne se for enden af den briks jeg lå på. Små fødder alligevel, tænkte jeg, og prøvede at koncentrerer mig om at tænke lyserødt, hvilket jeg gør hvis jeg feks. har hovedpine eller lign. Det kan lyde mærkeligt, men det er ligesom smerte forsvinder når jeg gør det. Endelig var det overstået og de vristede mig du af skruetvingen. Blodet kom fræsende ned i min ´døde´ arm med 80 km i timen, og føltes som om det var på kogepunktet. Har aldrig oplevet noget så mærkeligt.

Heldigvis har jeg nu alle mine fingre og de fungerer helt perfekt. Alt er godt.

Tilbage tid de 5 kg. Skriv en pm hvis du skal være med.

KYS M

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *