All good.

Alt er godt, eller er det, når jeg stadig ikke er nået helt i mål. Svaret må være et stort og rungende JA. Jeg er i gang med den sidste etape, og er nu sten sikker på at jeg nok skal komme i mål. Selvfølgelig har jeg altid håbet og troet på at jeg kunne magte det, men der har været dage, nej faktisk hele perioder, hvor jeg næsten har opgivet. Men at den dag skulle komme, hvor jeg frejdigt løb over i Irma i ført korte denim shorts og top, uden at skænke det en tanke, det havde jeg i min vildeste fantasi ikke turde drømme om. Og ja, alt for gammel til denim shorts, ved det godt, men den terminologi arbejder vi ikke med.

Men som sagt er jeg ikke i mål. Der mangler de sidste kg. som overvejende sidder lige midt på maven. Forestil dig tre kg hakket kalv/ flæsk, smurt ud over mine ellers helt sikkert stramme mavemuskler. Det er da mega irriterende, og ikke særlig charmerende. Men jeg er stædig, og skal nok få bugt med det hele. Ellers får jeg faneme en fedtsugning, ej det skal nok gå, og jeg går all in på mad delen igen. Jeg har haft et par uger hvor der i den grad er gået sommer og rose´ i den, ja faktisk også Nutella, føj det er godt, men det skal stoppe nu, jeg er ved at gå i panik, nu var jeg jo lige så dygtig. Stop stop stop.

To ugers slingren i valsen, kan hurtig bliver til både tre og fire, og det kommer ikke til at ske. Af samme årsag skal jeg være lidt flittigere til at bruge mit genåbnet mit fitnesskort til Charlottehavens Health Club, selvom jeg har lidt svært ved at få det passet ind, og måske også lidt svært ved at komme afsted, så det bliver max to gange om ugen. Det må være bedre end ingenting. Jeg har jo et stramt danseprogram, og der misser jeg ikke noget. Ikke at det stresser mig, tværtimod, men jeg bruger rigtig mange timer på danseskolen. Både danse timer og hyggetimer. Vi benytter en’ til en’ modellen. En times dans og en times knevren. Elsker den danseskole, med det er der vist ikke nogen der er i tvivl om. Så jeg undskylder på forhånd for det der kommer nu.

 

Marbella dance camp uge 27. Ronnie Handskemager, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard piskede os gennem jeg ved ikke hvor mange dansetimer om dagen, det var simpelthen den bedste måde at holde ferie på nogensinde. Jeg har slet ikke nok stjerne at give de tre drenge, det var simpelthen ren magi når de stod på udendørs scenen og gav den fuld gas foran 70 hujende m/k’er. Hårene på armene rejser sig bare ved tanken om hvor dygtige de er. WUP WUP WUP tror jeg nok vores kampråb blev, og årets sommersang var så absolut SOLO.  https://www.youtube.com/watch?v=8JnfIa84TnU

Havde regnet med at, en uge ville være mere end nok, men jeg var slet ikke klar til at drage hjem da det blev søndag d.7 juli, og der var gået en uge. Campen startede søndag d.1 juli som tilfældigvis er min fødselsdag. Vi skulle mønstre campen ved 16 tiden, men min veninde og jeg, blev smidt ud fra vores hotel i Malaga kl.12, så vi tog en taxa til Marbella hvor vi blev mødt af Ronnie og Nikolaj (Ronnies mand) med fødselsdagsflag og sang, det var dejligt. Derefter gik det slag i slag. De resterende deltagere kom stille og rolig dumpende hen over de næste timer. Jeg kan lige så godt sige at vi nåede at drikke lidt fadøl, mens vi lå under parasollerne ved poolen. Senere gik der rosé i den, men det taler vi ikke om. Hvad der sker i Marbella, bliver i Marbella. Men jeg kan sige, at de aldrig før har oplevet at løbe tør for rose’. Jeg mener at jeg kunne ane en vis ærefrygt i øjnene på Lena, som er en af dem der står for campen, eller måske var det afsky, jeg vælger at tro det første.

Nu skulle man tro at stilen var lagt, men vi var forholdsvis fornuftige resten af ferien. Ikke fanatiske overhovedet, faktisk er jeg gået hen og blevet sådan en rigtig øl pige. Sådan en med et stort fadølsglas med hank klistret fast der hvor mobilen plejer at sidde, så der er noget at leve op til næste år. Ja turen er naturligvis allerede bestilt og i øvrigt også allerede udsolgt.

Men alvorligt talt så tog jeg alle de dansetimer jeg kunne komme i nærheden af, og det var mange. Jeg regnede ud at jeg havde danset ca.16 timer på 5 dage. Det er min krop nu alligevel ikke vant til. Jeg var øm, men lykkelig over at jeg ingen skader fik. Jeg var en fisk i vandet og kunne godt have brugt flere dage, men stop mens legen er god, er nok ikke et dårligt råd i denne sammenhæng.

Og hvad så nu? Hverdagen er tilbage og jeg fortsætter min lille dagbog. Jeg har bestemt mig for at sættet en slutspurt ind de næste to- tre mdr. eller indtil jeg har et før og efter billede, som jeg vil være bekendt at vise frem. Det bliver tå krummende pinligt, for hvordan kunne jeg lade det gå så galt. På den anden side er jeg også mega stolt. Men den følelse der fylder mest, er at jeg er frygtelig frygtelig flov. Jeg ville have svoret at det ikke kunne ske for mig, at jeg kunne blive så stor, men done is done. Hvorfor huskede jeg ikke på min mors kloge ord. ´Mette, du må ikke spise mayonnaise madder, så bliver du lige så tyk som tante Jutta´ og tante Jutta var tyk, typen der kunne sidde fast i en lænestol hvis hun først havde fået sig klemt ned i den. Hun havde også en vorte med hår, så hende vil man ikke ligne.

ps. Jutte var faktisk ikke min tante, men relateret til min mormor, det var hun.

Så nu er det tilbage på 1100 kcal og en hulans masse dans og træning. Er ret presset tidsmæssigt og på kjolefronten. Jeg skal til bryllup, til sommerfest, til fødselsdag og så har jeg tid til et besøg hos en plastikkirurg der skal checke hvad vi skal gøre ved babserne. Hun vil kun operere hvis jeg har tabt det jeg skal (men det er en helt anden historie). Alt i alt kan det kun gå for langsomt.

Prøver lige at sluge den paniske følelse der lige så stille breder sig i brystet i skrivende stund. F… jeg har travlt. Så hvis du skal med på sidste etape inden jul så skriv til mig. Altid klar på parløb.

Kys og dejlig dag.

M

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *