Sådan lidt half/half

Egentlig går det virkelig godt lige p.t. Ja, jeg har været meget træt og en lille bitte smule depri, men det er nu ikke værre, end at det dårlige humør forsvinder, når jeg feks. får en sød sms, danser eller hører en glad sang i radioen, så det er der vi er. Jeg tror også bare jeg trænger til ferie. Der er lidt for stille på arbejde, og for at sige det mildt, så er det ikke lige min spids kompetence, det der med ikke at have travlt.

I går var en underlig dag, vi flagede på halvt for første gang i min karriere i Peoplegroup, heldigvis da. Radio24syv mistede en kollega i mandags, så dem der kendte Mads Holger var selvfølgelig meget triste, og der blev givet, nogle flere krammere end ellers, og det blev grædt lidt i krogene. Det var meget sørgeligt, men på samme tid skulle dagen gå sin vante gang, i alle de andre firmaer i huset. Så på med smilet, der ingen vej udenom. Det er så til gengæld en af mine spidskompetencer Ingen tvivl om det.

Heldigvis skulle jeg danse kl.17, og selvom vi kom lidt for sent, pga. vejarbejde på Frederiksberg, og selvom vi ikke just fik vores ynglings pladser, og selvom min is kaffe ikke var blevet kold, og selvom mine sunde æble/kanel muffins smagte af bæ, så endte det alligevel med at jeg fik danset alle dagens strabadser ud af kroppen, og var i topform igen, da jeg igen sad i ynglings Uppen, og sang med på en dejlig Wafande sang  / himlen for mig selv. Ham er jeg sgu lidt pjattet med, især det der mellemrum mellem fortænderne. Yep, jeg har en svaghed både for tænder i almindelighed, og for mellemrum mellem disse……. Sådan er der så meget. Han er godt nok lidt ung, ellers havde jeg sgu slået til, han ville slet ikke se det komme.

Det går også rigtigt godt men maden. Jeg er blevet virkelig god til at styre mine portions størrelse. Klapper mig selv på skulderen dagligt, jeg kan nu virkelig mærke at jeg er godt på vej. Jeg er endda ved at bliver interesseret i mode igen, og det ene og alene fordi, at jeg snart kan passe, alt det tøj som jeg elsker så højt. Der skal kigges i SÅ mange månedsblade for jeg skal godt nok opdateres, og det skal ikke mere kun være sko, briller og neglelak jeg kigger på. Næ, jeg kan nemlig godt huske hvordan gamle Mette var first mover mht. til tøj, men jeg er sgu i den grad ude af træning, og er jo unægtelig blevet lidt ældre. Jeg er dog så heldig stillet, at jeg har en privat stylist lige ved hånden, det er min yngste søster, hun er møg dygtig, og vil nok hellere end gerne være med til at brænde halvdelen af min garderobe, når den tid kommer. Str L og Xl, bruger vi nemlig ikke i vores familie…..(ikke mere i hvert tilfælde). Jeg fik i øvrigt den smukkeste silke kimono/kjole i fødselsdagsgave, så det er der jeg starter. Har også lige købt et mønstret Stine Goya tørklæde, hvor bundfarven er rust farvet. Hvem havde troet, at jeg nogensinde skulle bliver vild med rust igen.

Rust farve

Jeg havde kassebukser, strik rullekrave sweater, og en af de der helt tynde korte nylonjakker med stor metal lynlås (dem havde alle), dem med elastik i taljen, og et par høje træsko i samme farve. Det var et smukt syn, det er jeg helt overbevidst om. Fik altid lige hvad jeg ville have, min mor var en dygtig og flittig syreske, derhjemme ved køkkenbordet, så det var bare at ønske, og vupti så lå det der. Nogle gangen havde hun stof til overs, og så fik mine små søstre det samme……, det var fedt for dem at ligne storesøster.(lidt mindre fedt for mig…), men dengang i de glade 70´ere var var det ikke så vigtigt med mærkerne, kun lige i jeans, det var selvfølgelig kun Lee, Lee cooper, Fonzie eller Wrangler jeans der duede. Har godt nok altid syntes at man får en lang røv i Lee, men jeg har dog haft nogle par, bare for at være moderne..

Pointen er at alt telt tøj skal ud, der er stadig lidt tilbage, og det kommer til at lette helt vildt. Ikke kun i mit skab, men også i min sjæl. Hvor var det bare godt at jeg gik i gang med mit projekt.

Kys og dejlig dag.

M

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *