Fit for fight.

What to do……. Nu står jeg her, mere end et år er gået, og jeg er nået et ca. halvejs med mit projekt sund og slank. Så skal jeg nu vælge at se det som en fiasko, at jeg ikke er nået i mål endnu, eller skal jeg være glad for det jeg rent faktisk har nået. Der har i udspillet sig en sand kamp inde i knolden på mig. Også mht. om jeg skal blive ved med at blogge. Jeg har jo ikke ligefrem holdt alt hvad jeg har lovet, både mig selv, og jer andre. Det er lidt flovt. Men trods det, tænker jeg, at det vil være en god ide at fortsætte, både med min blok og med min kur. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke har kaldt det en kur før nu, men jeg syntes, at jeg efterhånden har skruet på alle de andre knapper jeg har kunnet, så nu mangler der bare at jeg får lidt rygrad. Jeg mener at være der, hvor jeg godt kan overskue både ordet kur og ordet rygrad, de forhadte ord som sammen med ta´ dig nu sammen, før kunne få mig til at opgive det hele baduljen. Har man overskud i forvejen er det hundrede gange nemmere at nå de mål man har sat sig. Og ved I hvad. Der er jeg sgu nu.

De sidste par dage har jeg tænkt rigtig meget over hvor taknemmelig jeg er for at have mødt min træner Louise, som satte mig i gang med det hele, og gav mig modet til overhovedet at vise mig i et træningscenter. Det var jo også grunden til, at jeg til sidst også fik modet til at møde op på pejsegården hvor jeg for første gang i mange år, igen fik gang i dansebenene, og hvor jeg har mødt en masse skønne mennesker, og sidst men slet slet ikke mindst, har mødt the one and only Ronnie Handskemager. Gad vide hvad jeg havde vejet, og hvilket humør jeg havde været i, hvis jeg ikke havde mødt de to personer. Det er jeg så taknemmelig for. Tænk hvis……..

Så nu er det bare næsen i sporet, og fuld fart frem. Jeg har lige præcis 10 dage til at jeg skal på træningsferie. En hel uge i træningstøj, uden make-up, og hvor jeg kun skal tænke på at spise, træne og sove. Glæder mig helt vildt. Håber både nakken, hoften og lænden kan holde til så meget træning, og det vil også vise sig om jeg har forberedt mig godt nok. Kunne selvfølgelig have være lidt flere gang i træningscenteret, men sådan er der så meget.

Jeg har  haft mit at kæmpe med. De sindssygeste hedeture ca. en gang eller to i timen døgnet runde, det kan drive selv den bedste til vanvid. De sidste måneder har jeg prøvet både helse butikkens forslag, og lægens første forslag, som for mig, bare var tid og penge lige ud af vinduet, inden jeg i fredags gik all in og fik ordineret hormonplaster. Så nu går jeg bare og venter og håber på en snarlig bedring. Faktisk virker det allerede.

flashes1

Jeg havde forberedt mig på, at skulle sidde med store våde hundeøjne hos gynækologen, og tigge om at få hormoner. Havde aldrig været der før, så jeg var bange for at fremstå som pylret, og bange for at hun ville henvise mig til at prøve alt mulig andet, før hun lod mig få noget der virker, eller værst af alt, bede mig leve med det. For det nægter jeg simpelthen. Men efter en længere snak, gik jeg derfra med en recept krammet godt ind i hånden. Skyndte mig at køre ind til Steno apoteket, for jeg skulle bare have det plaster med det samme. Så stod jeg der i kø med sved der løb ned langs ryggen, ned i lænden og fortsatte lige ned i røvsprækken. Ja det var ikke så rart. Da det endelig blev min tur, viste det sig at hormon plasteret som jeg havde fået ordineret, ikke var på lager.

Og nu er det altså sådan at min lunte er rimelig kort i de minutter hvor jeg er ved at brænde op indefra, så selvom jeg ellers altid er fucking flink, tog jeg mig selv i at snerre af den søde apotekerdame, som var så sød at ville prøve at skaffe det til næste dag. OM JEG KAN VENTE TIL I MORGEN. Øh nej, dybt suk, så må jeg vel køre ud på mit eget apotek og købe det. Helt sur styrtede jeg ud af døren. Hun må have tænkt, møgkælling. Eller også er hun vant til svedende damer med vilde øjne der skal have et hormon fix, jeg tænker at hun nok godt har vidst hvad den farce gik ud på.

Nu er jeg sød og rar igen. Det er meget godt for mine omgivelser, og for mine skabslåger, ledninger, porcelæn og alt andet som jeg har været oppe og slås med, de sidste par mdr. Det har været drøjt. Men nu er jeg klar til en ny begyndelse.

Så det korte af det lange er, at jeg er tilbage på sporet, og skal nu kun koncentrere mig om mit kalorieindtag. Det er 10 kg. det drejer sig om. Måske er der nogen der vil være med?

Kys M

 

4 Comments on Fit for fight.

  1. Charlotte
    september 22, 2016 at 12:51 pm (3 år ago)

    Du må ikke stoppe. Hverken med at gøre det du gør, eller at blogge. Elsker at følge med, selvom der er langt i mellem indlæg i perioder.
    Er selv i gang. Med noget der ind i mellem føles som et evighedsprojekt, men som er en mental kamp først og fremmest…

    kH Charlotte

    Svar
    • Mette
      september 23, 2016 at 8:14 am (3 år ago)

      Hej Charlotte . Jeg er super glad for at du følger med. Det er stor motivation for mig. Og du har helt ret, man skal først og fremmest have hovedet med. 🙂 Knus M

      Svar
  2. Helle Munkedal
    september 22, 2016 at 2:35 pm (3 år ago)

    Du må da ikke stoppe nu, søde Mette 💖 du er bare så sej 🤗 so you just go girl go…. og så ses vi til dans på lørdag 💃💃💃💃😚

    Svar
    • Mette
      september 23, 2016 at 8:18 am (3 år ago)

      Tusinde tak Helle. Tak for di du følger med, det er så stor motivation for mig <3
      Knus

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *